Havenyt uge 35, 2004

Der er nu kun en uge tilbage af sommeren, som næsten først for alvor føltes som sommer i august. Det samme har en del af grønsagsarterne følt, for tomaterne på friland modner først for alvor nu. Det samme gælder spansk peber og chili i væksthus. Bønnerne er vi også først ved at have mange af nu, medmindre at der er blevet forkultiveret og plantet ud. De første majs er også først nu ved at være udviklede nok til at kunne spises.

Så det kan godt føles lidt for tidligt, at brombærne bliver sorte, for de er et af de sikre tegn på, at det er ved at blive efterår. Det samme gælder når sommeræblerne begynder at modne, og der er mirabeller og modne blommer.

Hibiscus og hortensia

I sensommeren er der ikke så mange blomstrende buske som i forsommeren, men der er to arter, som hvert år betager os både med blomsternes størrelse, farver og ikke mindst blomsterrigdom. Det er almindelig hortensia, Hydranga macrophylla og syrisk rose, Hibiscus syriacus, som begge blomstrer i august–september med blomster i hvide, lyserøde og lyslilla og blålige farver.

Blomserfarven på almindelig hortensia afhænger af den jordbund, som den vokser i. Det er både jordens pH-værdi (surhedgrad) og det tilgængelige indhold af aluminium, som er afgørende for, hvilken farvenuance en hortensias blomster vil have. Jo mere sur, jo mere blå og jo mere kalk jo mere rød. Almindelig hortensia blomster juli–august, men der er andre hortensiaarter, som blomstrer i sensommeren, f.eks. havehortensia, Hydranga paniculata.

Syrisk rose er en løvfældende busk, der kan blive flere meter høj og næsten lige så bred, hvis den står et lunt sted, hvor den kan overvintre uden at blive frostskadet. Den trives bedst på en let og nogenlunde tør jord. Der findes en lang række sorter i forskellige farver. Nogle sorter med fyldte blomster kan have problemer med at spring ud i koldt og fugtigt vejr, som det kan blive i september.

Sensommerbær

I nyttehaven kan man forsøge at snyde sig til en forlænget sommer ved at plante efterårshindbær, som netop nu bærer de første modne bær. Der findes både røde og gule sorter. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød. Udbyttet er ikke så stort som for de almindelige hindbær, og det er meget afhængigt af vejret i september. Men de smager af sommer, ligesom de remonterende jordbær, der i hele august allerede har givet masser af bær, selv om det har været lige varmt og navnligt tørt nok til at give de helt store og flotte bær.

Brombær

Brombærrene afslører årstiden. Selv om man kan få tidlige brombærsorter, som modner allerede sidst i juli, så starter brombærsæsonen først for alvor fra slutningen af august. Hvis man ikke har brombær i haven, er det fra nu og de næste 3–4 uger, man skal afsted ud og finde et godt brombærhegn, hvor man kan plukke til tærte og syltetøj. I naturen er der ingen vej uden om forrevne arme, hænder og ben, men i haven kan vi plante tornfri brombær, og det gør dem så meget mere attraktive som haveplanter. Har man et espalier med brombær er det hurtigt lige at hente en skålfuld til en hurtig lavet lagkage med masser store, sorte brombær og flødeskum.

Hvis man planlægger at plante en brombærplante, skal man lige gøre sig klart, hvor lange brombærranker egentlig bliver på en velvoksen plante. Et espalier til én brombærplante skal være 2–2,5 meter til hver side. Det er ikke lige de forestillinger, man gør sig, når man står i planteskolen med en lille plante.

I stedet for at købe en plante, kan man måske smage sig frem til en god brombærplante i en have, hvor man kan få lov til at lægge et af de nye brombærskud ned på jorden og lægge f.eks. en mursten ovenpå vinteren over. Til forår har den slået rødder, og man har en helt gratis plante. Det tager dog et år ekstra, inden der kommer bær på i forhold til at købe en i planteskolen her i efteråret og plante den i år.

Vindruer og »Dansk Vindag« på lørdag

I de sidste ti år er der kommet mange nye druesorter til, som kan dyrkes på friland. Både vindruer og spisedruer. Et espalier med vindruer giver et både frodigt og eksotisk præg til haven, samtidig med at man kan høste masser af druer. Enhver haveejer bør unde sig den fornøjelse at plante en frilandsvin enten som frit espalier eller op ad en mur eller et hegn. En vinplante er der altid plads til – den kan beskæres efter pladsforholdene.

Foreningen af Danske Vinavlere holder igen i år åbent hus i vingårde over hele landet, lørdag den 28. august kl. 13–16. Ideen med dagen er at give danskerne mulighed for at se og smage, hvor omfattende og mangeartet dansk vinavl er blevet på de 11 år, foreningen har eksisteret. På nogle af de åbne vingårde vil der være mulighed for at smage vin. På en håndfuld af de deltagende vingårde er man begyndt at sælge vin. Langt de fleste er dog private vingårde, som normalt ikke har adgang for offentligheden. De er kun åbne på Dansk Vindag. Se listen over åbne vingårde på Foreningen af Danske Vinavleres netsted.

De smukke og de irriterende

Der er utrolig mange flotte sommerfugle i haverne, især nældens takvinge og admiral. Har man solhat i staudebedet, er man næsten også sikker på at få besøg af disse to. Og nedfaldne, halvrådne blommer tiltrækker også de flotte dagsommerfugle.

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over lige nu. Det vrimler nemlig stadig med deres afkom i kålene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske – det er flot.

I mange haver er kålene gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Og det er som om det ingen ende vil tage. Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. Heldigvis får det snart en ende i første halvdel af september, og så må vi se, hvor store kålhoveder, der bliver, trods alt. Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart ser ud til at være.

Hvepsene æder kållarver

Hvepse er irriterende, når de tiltrækkes af søde drikke, kager og øl på havebordet, da det gør ondt at blive stukket. Hvis man lægger mærke til det, så tiltrækkes de også af f.eks. en leverpostejmad. Ude i haven går de også efter »kødmad«, og her kan man se en hveps sidde og guffe en kållarve i sig. Den adfærd giver en helt anden oplevelser af insektet og gør den til et meget nyttigt insekt. Det er derfor en god ide at lade hvepsene eller gedehamsene, som de egentlig hedder, leve i fred i haven – med mindre der er nogen i familien, som reagerer allergisk overfor deres stik.

Kålhoveder der rådner

Kållarver er ikke det eneste, som kan ødelægge kålhoveder. Hvis der er larve- eller snegleangreb inde mellem bladene, kan det give grobund for rådangreb. Pludselig kan man lugte rådden kål – og så er det slemt og næsten for sent at redde et stort og flot kålhoved. Det eneste man kan gøre er at fjerne alle de rådne blade, indtil man kommer ind til et frisk hoved. Når bladene fjernes, giver det luft omkring kålhovedet. Det er også en god ide at skylle hovedet og bladene grundigt for »snask«, så der ikke kommer nye rådangreb. Det er ofte spidskål, det går ud over.

Det er derfor en god ide at checke for begyndende råd samtidig med, at man leder efter kållarver på bladene.