Efter al den gode regn står planterne frodige og strunke. Vel at mærke hvis de har stået nogenlunde i læ, så de ikke er blevet pisket rundt af blæsten. Mange planter har lagt sig ned eller har fået knækket blade og blomster i sidste uge.
Mange smukke sommerblomster fik ødelagt udseendet i blæsten og regnen, men heldigvis springer der nye fine blomster ud, så snart solen igen skinner. Roser i regnvejr kommer til at se ynkelige ud, og i den slags vejr, får man næsten mest ud af at plukke rosenknopperne og tage dem ind i en vase, lige inden de springer ud.
Ellers er det om at nyde alle de smukke blomster i haven lige nu: riddersporer, kornblomster, fingerbøl, klokkeblomster, skønhedsøje, diktam, knopurt, løvefod, alpemandstro, storkenæb, ærenpris, timian og mange flere.
Vi har nu passeret midsommer, og dagene begynder igen at blive kortere. Lige nu er det ikke noget, vi lægger ret meget mærke til, for det er lyst, når vi står op og et godt stykke ud på aftenen. Og vi er mere optaget af, at det er ferietid med masser af tid til have – eller problemer med at få den passet, hvis vi skal afsted på ferie.
Nogle planter registrerer de kortere dage. Spiseløgene f.eks. standser væksten, når dagene begynder at blive kortere, og fra nu af udvikler de kun løgene med det bladareal, de nu har. Har man sat dem meget tidligt, er de allerede nu meget store takket være den rigelige nedbør i forsommeren.
Der er sikkert mange, som har haft problemer med, at bønner ikke spirer, at den udplantede basilikum ikke bliver større, og at vintergræskarene ikke vokser. Det er simpelthen for koldt. Frilandstomaterne klarer sig forholdsvis godt – de vokser moderat og sætter tomater.
Bønnerne kan man nå at så et nyt hold af, når vi får nogle dage med lidt varmere vejr. Basilikum vokser først for alvor, hvis vi får varme. Ellers kan man så et nyt hold i potter og lade dem stå i drivhuset til varmen kommer, eller placere potterne i et lunt hjørne på terrassen. Vintergræskarene er det for sent at så om, men man kan godt nå at så et par almindelige squash som erstatning.
Man kan have flere holdninger til æble- og pæretræerne i haven. Måske er de store gamle frugttræer mest prydtræer. Frugten tager man som den kommer – små eller store, ingen det ene år og masser det næste. Men hvis man bruger æbler, pærer og blommer, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Hvis dette er målet, skal man til at se kritisk på frugttræernes bæring.
Lige nu er det, man kalder junifaldet, ved at være ovre. Det kender alle haveejere godt, især når æbletræerne står på græsplænen, og alle de små irriterende æbler går i plæneklipperen, hvis man ikke har revet dem væk med løvriven. Junifaldet er resultatet af træets vurdering af egne kræfter, og i år er det takket være nogle »gode storme« allerede afsluttet. Andre år kan det vare et stykke ind i juli.
På nogle træer er der stadig alt for meget frugt tilbage, selv om junifaldet er ovre. Hvis de alle udvikles, bliver der mange små æbler og pærer. Det er derfor en god ide at udtynde frugterne. Fjern de frugter, hvor du kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov. En tommelfingerregel siger en håndbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer, men nogle træer bærer med 3–4 stk samlet og med længere afstand, f.eks. Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.
Nyplantede og unge frugttræer skal vokse, så træerne kan blive store og klar til at bære masser af frugt. Derfor er man nødt til at være hård de første år efter plantning og fjerne alle eller de fleste frugter, hvis træet sætter frugt. Træet kan kun bruge den mængde energi, som dannes i bladene én gang. Hvis den bruges på at udvikle frugter, vokser træet simpelthen mindre.
Det første år efter plantning, bør man fjerne alle frugter. Hvis det sætter frugt, og man gerne vil smage frugten, så lad nogle få sidde i træets andet leveår. Og måske en snes stykker tredje år, hvis træet er i god vækst.
Hvis helt unge træer ikke blomstrer og sætter frugt, skal man med andre ord glæde sig over, at de vælger at vokse.
Hvis man bor i områder med mange solsorte og der ikke er ret mange haver med bærbuske, er det en god ide at overdække ribsbuske med net, da man ellers risikerer, at der pludselig ingen bær er tilbage. Og ofte er det inden de er ordentligt modne. Solsortene spiser som regel ikke stikkelsbær og solbær. Hindbær vil de gerne spise, men hindbær har for bløde grene til at de kan finde ud af at lande i dem.
I år har vi fået så meget vand, at hindbærrene har vand nok lige foreløbig, men man skal holde øje med om der er vand nok i jorden under hindbærplantere, indtil de sidste bær er færdigudviklede.
Det er en fornøjelse at se på havens kålbede sidst i juni. Kålene er store og flotte og uden gnav, og man kan nå at høste de allerførste sommerkål og spidskål helt uden larver. Men det er om at nyde det, for de første kållarver er på vej. Netop som hovedkålene skal til at begynde at danne hoved, plejer de første små hvidlige og grønlige kållarver at dukke op. De er svære at fjerne, da de gemmer sig inde i midten af kålen mellem de små, sprøde kålblade, som let knækker. Fjerner man dem ikke, ødelægger de ofte dannelsen af kålhovedet. Ikke kun direkte, men sommetider også ved at deres ekskrementer derinde kan give råddannelse, hvis regnen ikke opløser og skyller dem bort.
Så det er en god ide allerede nu at se både efter de æg, som kålsommerfuglene lægger på kålbladene og larverne og få fjernet dem. Hvis man overdækker med net nu, skal man det første stykke tid en gang i mellem have nettet af og fjerne evt. larver, da nyttedyrene holdes ude, så larverne er fredet og har frit spillerum.
Inden broccoli og blomkål begynder at danne hoved, er det en god ide at overdække dem med insektnet, da det gør disse kål næsten uspiselige, hvis der dukker små larver op på middagstallerkenen. Og det er stort set umuligt at få alle larver ud, selv om de lægges i saltvand flere timer inden kogning.
Det er dejligt at komme på ferie, men hvis man er meget glad for sin have, kræver det en del overvejelser, inden man kan tage afsted.
Det er et problem at skulle tage væk fra drivhus og have i længere tid. En uge er ikke noget problem ud i haven, for da kan ukrudtet ikke nå et overvokse grønsagerne – hvis altså haven er nogenlunde ren, når den forlades.
Man kan faktisk også tage på ferie fra drivhuset en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne i drivhusjorden.
Dyrker man i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man fri til naboen. Har man automatisk vanding, er det også en god ide at få naboen om at holde øje med, at det fungerer. Det er så ærgerligt at komme hjem til et drivhus med visne planter.
I køkkenhaven dækker masser af afgrøder nu jorden, så her er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massivt af ukrudt efter 2–3 ugers ferie. Og lave planter som salat kan være næsten væk i ukrudt. Ikke mindst med den fugtige jord, vi har lige nu. Fjern ukrudtet inden ferien, løsn jorden og jorddæk med græsklip, hækklip, halm eller lignende.
Græsplænen er man nødt til at få nogen til at slå, hvis man er væk mere end en god uges tid. Det er også med til at signalere at der er nogen hjemme – så man undgår indbrud i ferien.
Lige nu er første hold dild og koriander ved at sætte blomst, så det er på høje tid at få sået næste hold.
Salat fra forårssåningen er nu ved at danne store flotte hoveder, men desværre kommer de næsten alle sammen på samme tid. Og erfaringen siger, at de meget hurtigt går i stok midt i juli, når varmen – forhåbentlig – kommer. Så der skal sås et nyt hold, og det er let at få det til at spire i disse dage med masser af fugtig jord og lave sommertemperaturer. Hvis man sår et par rækker, inden man drager på ferie, er der planter klar til udplantning ved feriens slutning.
Småblomstret sommerfuglebusk blomstrer allerede sidst i juni med sine lange hængende grene, som er helt fyldt med disse lyslilla kugler af blomster. Foto: Karna Maj
Denne ret specielle solhat, ‘Black Beaty’, tiltrækker store mængder af bier, selv om den ingen neonskilte har oppe som reklame for sin nektar og pollen. Foto: Karna Maj
Frugttræerne udvikler ikke alle frugter lige meget, og efterhånden smidder træet nogle af de mindste. Ofte er det nødvendigt at fjerne endnu flere, hvis man vil have store frugter. Foto: Karna Maj
Et frodigt kålbed – der er ved at være høstklare sommerkål. Foto: Karna Maj
Løgene vokser godt i det kølige og våde vejr. Foto: Karna Maj
En meget lang agurk af den asiatiske sort ‘Soyo Long’ – den kan blive 60–70 cm lang. Foto: Karna Maj
Der er masser af søde jordbær, og heldigvis har det tørre forår bevirket, at der er få snegle at dele dem med i år. Foto: Karna Maj
Kraftigt voksende ukrudt kan hurtigt overvokse afgrøderne i køkkenhaven. Foto: Karna Maj