Havenyt uge 21, 2004

Den yndigste tid i haverne er her midt i maj. Træer, hegn og buske står iklædt fine lysgrønne blade, og mange buske står netop nu med et væld af blomster, og mange af dem er med duft. De hvide og lilla syrener sender parfumerede tåger ud over landskab og haver, og har man azalea i haven, er der en udpræget sødlig duft.

Men det kniber med varmen, ikke mindst sidst på ugen, hvor det bliver ret koldt både om dagen og om natten. De mere sommerlige temperaturer vil ikke rigtig komme og blive. Så det gælder om at have is i maven og vente med at plante og så alle de mere varmekrævende planter på friland. Det ville ellers have været dejligt i Kristi Himmelfartsferien at kunne plante majs, tomater, basilikum og så videre ud og så bønner m.m., men sådan skal det ikke være i år.

I stedet kan vi blive nødt til at overveje at give planterne en ekstra ompotning til lidt større potter, mens de fortsat venter i drivhuset. Hvis man gerne vil have tidlige bønner, så er det en god ide at så nogle i potter indendøre til senere udplantning.

Drivhuset og kolde nætter

Tomatplanterne vokser godt og er ved at begynde at blomstre. Hvis man har sået allerede i februar, er de allerede i gang med blomstringen. De vil helt afgjort have godt af at blive plantet ud på blivestedet nu, hvadenten det er i plantesække eller i drivhusjorden. Men vejret driller – sommertemperaturerne lader vente på sig.

Det er vigtigt, at jorden føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Om man skal plante i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til drivhuset og de lovede temperaturer sidst på ugen – lige nu loves der mellem 3 og 8° C fredag og lørdag nat, så det tyder mest på, at tomaterne måske skal ind for natten eller dækkes meget forsvarligt. Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne med dække eller supplerende varme. Så det er måske en god ide foreløbig at nøjes med foreløbig at forberede jorden og i stedet sikre, at planterne får en god stor potte med masser af jord og en god støttepind.

Tomatplanterne skal plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 liter kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, da næringsstofferne så vil blive frigivet løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten omsættes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere. Hvis man bruger plantesække, er der ikke gødning nok til planternes forbrug – der skal løbende tilføres næring efter den første måneds tid. Der kan købes plantesække, som er ø-mærkede.

Kniber det med at få varmet jorden op – især hvis der har stået kasser med potter og planter, som har forhindret solen i at varme jorden op, er det en god ide et par dage inden udplantning at dække jorden med klar plastik, så jorden bliver varmet godt op. Man skal dog være meget forsigtig med at plante igennem huller i plasten, da jorden kan blive meget varm herunder i løbet af bare nogle timer med solskin, og det kan skade planterne. Så det er sikrest at fjerne plasten ved udplantningen.

Spansk peber og chili kan man indtil videre plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt mere sarte end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud senere, hvis de får bladlus.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C og tåler ikke lave nattemperaturer.

Sideskud på tomaterne

Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Fjern blomsterknopper på spansk peber og chili

Spansk peber og chiliplanter skal have en god størrelse, inden de får lov til at sætte frugt, ellers får man kun forholdsvis få frugter. Fjern derfor de første blomsterknopper, så planten vokser i stedet for at sætte frugt for tidligt.

Den rigtige plante til det rigtige sted

Det lidt kølige majvejr har til gengæld den fordel, at man stadig kan nå at anlægge nye bede og plante nye stauder. Jo længere hen i maj, man kommer med plantningen, jo mere skal man være indstillet på, at man skal vande efter plantningen. Men det er jo lige nu, at man får øje på alle de dejlige stauder, man ikke har i sin have, når man ser dem i blomst i naboers og venners haver, eller når man besøger planteskoler, parker og besøgshaver.

Inden man køber, er det dog altid en god ide at overveje, hvilke forhold planten skal have for at trives, og om man kan tilbyde de rette forhold i haven. Ofte er det bedst at gå den anden vej rundt og se på stedet og så finde en dejlig plante, som vil kunne trives på den ledige plads. Brug flittigt diverse staudebøger, eller spørg på planteskolen efter planter til sol, skygge, halvskygge og om deres krav til jordbund. Ofte er der på planteskiltet signaturer herfor. En plante, som plantes under forkerte forhold, vil aldrig bliver stor, flot og frodig.

Forårsløgblomsterne skal nå at samle energi

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkeskilla. Og det er jo fristende at fjerne alle bladene og få plads til sommerblomster. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Og dermed bliver løget mindre og måske sætter det ikke blomst til næste år.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynde at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt. Hvis bladene generer meget, er det bedre at lægge den ned i bunden af bedet, når den begynder at blive bleg og blød i bladene end at klippe dem af. Vintergækker er ved at visne nu, mens påskeliljerne endnu er grønne 1–2 uger.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af – derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene – eller man kan klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Erantis er lige nu i gang med at sprede sig ved at smide sine frø rundt om planten. Hvis man vil have erantis nye steder i haven, kan man jo samle frø ind og sprede dem.

Løg skal luges godt

Mens vi venter på at det bliver varmt nok til at plante ud på friland og så bønner og agurker, er det en god ide at forsøge at holde trit med ukrudtet, som fortsat vælter frem.

Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste 25–30 cm jord. Snart er løgene så store, at det er næsten umuligt at hakke og luge, uden at man får knækket noget af den skøre løgtop. Derfor er det vigtigt nu at få luget i bund i løgrækkerne.

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver netop nu og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som det er tid at så her sidst i maj, med fiberdug eller bionet. Bionet er en ny type insektnet, som skulle have 8 års holdbarhed ved almindelig brug, og det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre især til overdækning af kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug særligt godt.

Stikkelsbærbuske ribbes for blade

Det er en god ide at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af den ene gren efter den anden. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god ide at fjerne så mange som muligt hurtigst muligt. Man kan indsamle, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.