Havenyt uge 2, 2004

Det nye haveår begyndte med barfrost, og det er ikke ligefrem noget, man som haveejer holder af, da man kun kan se til, at de stedsegrønne stauder og buske hænger ynkeligt med bladene. Man kan selvfølgelig dække med julens grangrene, men de slår kun til ved de stauder, som er allermeste udsatte for at blive skadet af vinterens kulde. Resten må klare sig selv.

Når planterne hænger med bladene, er der ved de vinterhårdføre arter ingen grund til bekymring, det er deres måde at nedsætte fordampningen på. Efter en dags tøvejr ser bladene helt normale ud igen. Det er først, når jorden fryser i dybden, så planternes blade ikke kan få vand nok til fordampningen, at de for alvor skades. De værste skader sker ved barfrost kombineret med blæst.

Sneen beskytter

Nu er der langt de fleste steder kommet et godt lag sne, som har lagt sig beskyttende over jord og planter. Og så er der egentlig ikke så meget mere, vi kan gøre derude. Hvis vi får store mængder sne, som lægger sig på de stedsegrønne buske og træer og truer med at brække grenene, kan det være nødvendigt forsigtigt at feje noget at det ned. Men pas på, store stedsegrønne blade knækker let, når de er stivfrosne. Hvis der kun er let frost, er det bedst at vente, til solen kommer frem og smelter sneen på undersiden ned mod bladet, så kan sneen rutsjes af ved en ganske let berøring.

Sneploven laver skader på hække og planter

Hvis man har hæk ud mod en offentlig vej, hvor sneploven kører, er man næsten sikker på at få beskadiget sin hæk med dynger af sne, som kastes ind i hækken. Jorden er stadig så varm, at den vil smelte sneen nede fra – enten nu, eller når vi på et tidspunkt igen får tøvejr. Det betyder, at sneen inde i hækken trækker hækkens grene nedad, og den indkastede sne ligger meget mere kompakt omkring grenene end sne drysset ned i hækken. Det er utrolige kræfter, der er tale om i en snedrive, der smelter nedefra. En snedrive kan flække lårtykke grene ud af en stamme, hvis lavsiddende grene trækkes med ned, når sneen smelter.

Det er næsten umuligt at fjerne sneen uden at beskadige hækken, og sneploven kommer igen efter næste snefald. Sneplovene er blevet mere og mere effektive år for år til at kaste sne – med tøsalt – langt ind i vore haver. Fem meter er ikke usædvanligt.

Tøsalt skader planter og betonoverflader

Tøsalt skader planterne. Det er derfor en god idé i byer med megen saltsjap at forsøge at holde det væk. F.eks. med halmmåtter, som kommunerne ofte bruger omkring deres egne træer langs veje og fortove.

På egen grund er man selv herre over at undgå unødig brug af tøsalt mod glat føre. Men det er vigtigt at få ryddet en sikker adgangsvej. Alternativet til at bruge tøsalt er godt gammeldags grus. Problemet er bare, at det ikke fås i passende poser i supermarkedet. Her kan man kun købe det miljøskadelige tøsalt.

Tøsalt kan i øvrigt også give skader på overflader og konstruktioner af beton, herunder fliser. Den gentagne tøproces gør betonen porøs og modtagelig for revnedannelser. Det kan du læse mere om på Bygnet.dk i artikelen Tøsaltning og betonskader.

Foder til fuglene

Det er i frostperioder, at fuglene virkelig har brug for at blive fodret. Dels skal de bruge mere energi, når det er meget koldt, dels kan de ikke finde føde, når jorden er dækket af sne og frossen. Forskellige fuglearter har brug for forskellig slags fuglefoder. Musvitter og blåmejser vil helst have olieholdige kerner og fedt, mens andre småfugle også gerne vil have andre slags kerner, f.eks. hampefrø. Derimod er der næsten ingen fugle, som er interesseret i hel korn, så det er ikke en god ide at købe de billige poser fuglefrø med en stor andel af kornkerner.

Fuglene har brug for let adgang til både læ, foder og vand, hvis de skal kunne klare så kold en periode. Ligger der stadig æbler derude på jorden, kan det være en god ide at feje nogle af dem fri – fuglene skal bruge mange kræfter på at få fat i dem under snedækket.

Læs mere i artiklen Vinterfodring af havens fugle

Frostfri opbevaring

Frosten kan hurtigt vil finde vej ind i udhusene. så de ikke længere er frostfri. Hvis man ikke har andre muligheder, må man flytte kartofler, rodfrugter, æbler m.m. ind i husets køligste rum, så længe frostperioden varer. Også dahliaknolde m.m. skal man huske at få anbragt et frostfrit sted.

Samtidig er det en god ide at frasortere evt. rådne æbler og checke, at musene ikke har fundet vej til kasserne og er i gang med at prøvesmage samtlige kartofler og æbler.

Drivning af løg og grene

Det gode ved at den sidste frostperiode er, at vi nu er sikker på, at de potter, som blev sat til med forårsløg i efteråret, nu har fået så meget kulde ude i haven, at man kan begynde at tage nogle stykker ind til drivning. Forsythiagrene kan også nu tages ind til drivning – og give et forskud på forårets gule blomster.

De første frøkataloger er kommet

Mens vinteren strenges derude, kan man nyde at nærlæse de første frøkataloger og begynde at planlægge, hvad man skal have i haven i år. Har du ikke modtaget nogle frøkataloger, kan du på de fleste frøfirmaernes hjemmesider se frøkataloget online eller bestille et frøkatalog – se Forhandlerguiden.

Redaktionen modtog allerede før jul det ny frøkatalog fra Solsikken, som udelukkende handler med økologiske frø og løg til haven, både krydderurter, grønsager og blomster, og desuden gødninger, jord, potter osv. Man kan desuden bestille økologiske udplantningsplanter til senere levering. Af nye sorter kan nævnes artiskok ‘Green Globe’ og hele tre meloner – en almindelig, en honningmelon og en vandmelon.

Også Impecta Handels har her ved årsskiftet udsendt deres katalog, hvor man kan finde utrolig mange spændende arter og sorter. Her finder man i år blandt de mange nyheder bl.a et par nye vintersquashsorter, en brun madagurk fra Nepal og en sort squash, samt en meget yndig blå, kun 40 cm høj, nordamerikansk ridderspore, Delphinium exaltatum.

Selv om det spændende ved frøkataloger er de nye arter og sorter, så er det ofte næsten nervepirrende at se efter om de gode gamle sorter stadig er der. Hvis man har gode erfaringer gennem flere år med en sort, er det næsten ikke til at bære, hvis man pludselig ikke længere kan købe den. Derfor er det mindst lige så stor en kvalitet, at et frøfirma har et stabilt udvalg af de samme gode sorter år efter år, som at de kommer med nye mange spændende sorter.