Havenyt uge 13, 2004

Heldigvis er der nu ved at være masser af forårsblomster i bedene, for haverne som helhed ser faktisk ret så triste ud lige nu. Men hvis man går en tur gennem haven og ser lidt nøjere efter, så er der masser af små grønne skud på vej.

Stikkelsbærskuddene har grøn spidser, og det varer ikke længe, før bladene begynder at komme frem. De tidlige rabarbersorter kan man se vokse dag for dag. Palmekålene er de første af kålplanterne til at sætte blomsterskud – et sikkert forårstegn. Kålskuddene kan man om få uger spise som en dejlig forårsdelikatesse.

De fleste stauder og krydderurter er også begyndt at skyde, og det haster derfor med at få fjernet den visne top, mens man endnu kan få de visne stængler klippet eller brækket af længst muligt nede uden at beskadige de små fine skud. Faren for nattefrost er ikke ovre endnu, så derfor skal man ikke fjerne grangrenene helt ved de mere sarte planter, men tynde lidt ud i dækket, så de små fine skud kan få lidt lys og luft.

Sig nej til sprøjtegift i haven

Vore haver skulle vi gerne kunne dyrke uden at bruge sprøjtegifte, som i værste fald ender i vores drikkevand. Desværre viser opgørelser over solgte sprøjtemidler til haveejere, at mange danske haveejere ikke lever op til vort fælles miljømæssige ansvar.

De færreste haveejere ønsker at bruge sprøjtegifte i haverne, og det er ofte en nødløsning, der gribes til, når ukrudtet har fået overtaget. Der gælder derfor om at være på omgangshøjde med ukrudtet helt fra det tidlige forår. Jo tiere man går på ukrudtsjagt, jo mindre er ukrudtet, og jo lettere er det at få effektivt has på det. Så det er en rigtig god ide at gå i gang nu og sætte sig det mål, at i år skal haven være helt fri for sprøjtemidler.

Hak og lug havegange og fliser

Selvom solen skinner dejligt om dagen, så er jorden stadig kold, men man kan fint både skuffe eller hakke havegange og indkørsel og få luget flisearealer. Der er en masse ukrudt som har overlevet vinteren, og en del er netop ved at spire frem. Nogle ukrudstarter blomstrer og sætter frø meget tidligt i foråret, bl.a. almindelig fuglegræs. Det er netop meget vigtigt, at ukrudtet ikke får lov til at blomstre og smide frø. Det vil så at sige være ris til egen røv.

Flisearealer er noget af det, som virkelig volder problemer at holde rent i praksis. Nye flisearealer bør selvfølgelig ikke etableres på arealer med flerårigt rodukrudt, for det er helt umuligt at fjerne, når først fliserne er lagt.

Selv om flisearealer er fri for flerårigt ukrudt, kan man ikke undgå at ukrudtsfrø lander i flisemellemrummene og spirer. Men det er meget nemt at fjerne fremspirende kimplanter ved at feje flisearealerne med jævne mellemrum med en stiv gårdkost. For at kunne bruge denne metode, kræver det imidlertid, at man får fjernet alt det ukrudt, som allerede er godt etableret mellem fliserne. Find et redskab, som egner sig til arbejdet med de mellemrum, som er mellem fliserne. En fugerenser, som er beregnet til at rense fuger i en murstensvæg med, er ganske velegnet til smalle fuger. Det er oftest lettest at luge større ukrudt lige efter et regnvejr. Fyld evt. fugerne op med nyt grus.

Ukrudtet i hækken

Hvis man har ukrudt i hækken – det gælder både træer, buske og flerårigt ukrudt, så er det nu, mens hækken er uden blade, at det er lettest at få det luget ud. Ind omkring roserne er det også en god ide at luge nu, inden der er nye skud på vej op, som let knækker. Det samme gælder under frugtbuskene, ikke mindst i hindbærbedet.

Flerårigt ukrudt er lettere at få op nu

Brændenælder er en af de ukrudtsarter, som det er lettest at få gjort kål på i det tidlige forår, hvor rodnettet er minimalt. Hvis man har flerårigt ukrudt i staudebedet, er det en god ide at bruge ventetiden på det varme forårsvejr til at luge så meget som muligt af rodukrudtet op nu. Det kræver dog at man ved, hvor stauderne står – især de, der skyder sent, da man ellers risikere at beskadige dem. Netop nu kan man både ved kvik og skvalderkål forholdsvis let hive de lange underjordiske udløbere op, som planterne sendte ud i alle retninger sidste sommer og efterår. Stik en finger ned i jorden og ind under udløberen og hiv opad. Venter man til senere, får de bedre rodfæste og er meget vanskeligere at få op.

Aspargesbedet

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren, og foreløbig er jorden slet ikke varm nok til at så og plante i.

Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet. Der er kun en god måneds tid, til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, skal der tilføres en gang grov kompost som jorddække tidligt i foråret.

Beskæring af brombær og efterårshindbær

Det er nu, at man skal beskære efterårshindbær og brombær. Samtidig skal brombær på espalier fastgøres, og man kan evt. fjerne nogle af de frugtbærende skud, hvis der er flere, end der er plads til.

De hindbærsorter, som giver bær i juli, sætter nye skud fra basis i foråret, og disse skud vokser i løbet af sommeren op til 1,5–2 meters højde. Det er skuddene fra sidste forår, der i år sætter sidegrene med bær. Efter høst fjernes de grene, som har haft bær. Hvis man ikke har fået fjernet de gamle grene i eftersommeren, så gøres det nu. Hvis de skud, som skal give bær i år, er meget høje, bør de enten bindes op til et stativ eller de kan kortes af i 1,5 meters højde.

De efterårsbærende hindbærsorter sætter flest hindbær i efteråret, hvis de skæres helt ned til jorden i marts, inden de begynder at vokse. De nye skud sætter bær fra august og frem til frosten ødelægger dem.

Brombær sætter som sommerbærende hindbær først bær på andet års grene. De brombærranker, som gav bær sidste år fjernes helt nede ved jorden i marts. Rankerne, som voksede op sidste sommer, giver bær i år.

Tomater til friland skal sås

Frilandstomater kan ikke plantes ud, førend risikoen for nattefrost er ovre. Det betyder, at der kan være flere uger til forskel i udplantningstidspunkt, alt efter det lokale klima, hvor man bor. Hvis man bor et sted, hvor der normalt ikke kommer sen nattefrost, og man kan plante ud sidst i maj, skal der sås tomater til friland nu. Hvis man først kan plante ud i juni, kan man godt vente en uge eller to med at så, og det kan tilrådes, hvis man kun har vindueskarm til forkultivering. Har man derimod et drivhus, hvor planterne kan plantes om i store potter eller spande, indtil de kan plantes ud, er det en god ide at så nu, da man får modne tomater i forhold til, hvornår de er sået.

Så radiser i drivhuset

I drivhuset er det ved at være såtid for de mere hårdføre arter som radiser, spinat og salat. Det er en god ide at få sat såkasser frem og dække dem med klar plast, så jorden kan begynde at varme op til såning af porre, kål, salat, løg, sommerblomster osv. Foråret kan komme når som helst.