Det er en kold indgang til marts, men det ser trods alt ud til at blive bare lidt mildere med tøvejr om dagen. Det er også tiltrængt. Jorden er stivfrossen og der er igen is på småsøer og langs kysterne i fjorde og vige.
Vi er uger bagud i forhold til 2002, hvor vintergækkerne var helt udsprungne den 10. februar. Billeder fra 2002 afslører, at de gule krokus blomstrede på fuld kraft den 24. februar, hvor også de lyserøde tidlige juleroser var 20 cm høje og stod i fuldt flor. I år står de i knop og skutter sig og vokser næsten nedad igen. De tidlige rabarber viser røde knopper, men det er kun en enkelt knop, der er bristet og et lille blad er ved at liste sig forsigtigt frem.
Mens vi venter på foråret, er det alligevel meget, man kan gå i gang med. Der skal bestilles og købes frø og de første læggekartofler, der skal købes såjord, potter og minidrivhuse og vi kan så småt begynde at så og frydes over de små kimplanter, som titter frem.
Selv om vinteren endnu ikke har sluppet sit tag, så er det nu man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til Pinse og Grundlovsdag. Der skal købes læggekartofler, de skal sættes til spiring og jorden skal dækkes med klar plast.
Hvis man vil have nogle rækker tidlige kartofler til grundlovsdag, så er der tre helt nødvendige forudsætninger for, at det lykkes:
Når man vil dyrke tidlige kartofler er det vigtigt, at man køber en af de meget tidlig sorter, f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Hvis man har en bestemt tidlig sort, man plejer at sætte, så brug den. Ellers risikerer man, at familien overhovedet ikke synes, at det smager af nye kartofler. De kartofler, som først skal lægges midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.
De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum med godt med lys – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan fint bruges alligevel. Det kan forebygges ved at spraye med vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker. Temperaturen bestemmer hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15°, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8° kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer.
Hvis man har muligheder, f.eks i en udestue, kan man sætte nogle af kartoflerne i store urtepotter og så plante dem ud. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og ikke alt for varmt, da de så bliver ranglede.
Det er vigtigt, at jorden dækkes med plastik allerede omkring 1. marts, så den kan blive varmet til de tidlige kartofler. Dæk også selvom jorden er frossen. Det er vigtigt, at det er klar plast, så solen kan varme jorden op. Plasten forhindrer desuden, at vandet fordamper, og der bruges varme hertil.
Inden plasten lægges over, løsnes jorden med en gravegreb, og der tilføres en god omsat kompost. Men kun hvis jorden er god at arbejde i. Ellers venter man med dette til jorden er blevet varmere hen i marts. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse.
Kartoflerne sættes, så snart jorden er 8°, og det ser ud til at vinteren er slut – som regel i sidste halvdel af marts.
I vindueskarmen kan man så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys og ikke alt for varmt. Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede.
Alle de blomster, som kræver lang forkultivering skal sås nu – se bag på frøposerne og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på hvornår de skal sås.
Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, så skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Artiskok skal også sås nu, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde. Man kan godt vente endnu en uge med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj.
Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Faktisk gror både den overvintrede salat og spinat stille og roligt under den beskyttende fiberdug i drivhuset. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og den skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning.
Midt i marts er det tid til at formere figen, som det er utroligt nemt at formere. Næsten lige meget hvilken stump gren fra figen, der stikkes ned i en stor potte jord i drivhuset, så gror minimum 50% af stiklingerne. Men hvis man ikke selv har en figenbusk, så skal man på udkig efter en donorbusk i den kommende tid.
Selv om vinteren har været hård, så er det ikke alle figenbuske, som er frosset tilbage. I år er det måske netop mulighed for at finde frem til de mere hårdføre buske derude – eller se, hvordan de skal anbringes for ikke at fryse tilbage. Hvis det i marts skulle vise sig, at alle grene er døde, så fortvivl ikke, der vil komme nye skud fra basis.
Is i kant af Nakskov fjord den 23. februar – hvor ser det koldt ud. Foto: Karna Maj
På en lun plet vover vintergækkerne alligevel at åbne sig lidt i frostsolen. Foto: Karna Maj
Er det tidlige kartofler, man drømmer om, så skal der sættes læggekartofler til spiring nu. Foto: Karna Maj
De overvintrede spinatplanter i drivhuset sætter nye blade under fiberdugen. Et dejligt syn. Foto: Karna Maj
Et lille rabarberblad på vej. Foto: Karna Maj
Sådan her ser figengrene ud, som har overlevet vinteren godt. Foto: Karna Maj