Havenyt uge 6, 2003

Det har først lige været kyndelmisse med frost og sne – så vi er slet ikke færdig med vinteren. Kyndelmisse regnede man tidligere for at være vinterens midte – midt mellem november og maj. Det er da godt, at vi i dag har fundet ud af, at der er noget, der hedder forår.

Der kommer godt nok igen frost sidst på ugen med lidt tø om dagen og solskin, men de mest ivrige plantedyrkere er alligevel begyndt at spekulere i såjord og køb af de første frø. Og hvis man skal være danmarksmester i tidlige kartofler på friland, er det heller ikke for tidligt at komme op af starthullerne.

Dække med grangrene

Man må beundre de små erantis, som den ene dag står fuldstændig stivfrosne og ser næsten gennemsigtige ud, og den næste dag i tøvejr og solskin ser helt normale ud og lyser op med de flotte gule blomster. Desværre er det ikke alle havens vækster, der tåler skiftet lige så godt.

Netop den situation med skiftevis frost og tø og højt solskin skader stauder og buske, som ikke er fuldstændig hårdføre. Og skaderne er oftest størst her sidst på vinteren. Den ideelle løsning er at dække med noget, som både giver et lidt lunere mikroklima og skygger for vintersolen. Det ideelle er grangrene. som kan lægges fladt hen over de udsatte planter eller stilles op omkring buske og stauder.

Stedsegrønne buske

Hvis man har beskyttede forhold i sin have, kan man have stor glæde af de mange flotte stedsegrønne bladplanter, som findes. Læg mærke til dem i private haver, parker og grønne anlæg, f.eks. er det en oplevelse lige nu at besøge Landbohøjskolens have og se udvalget af planter, som klarer selv vores strenge vinter. Blandt de mest iøjenfaldende er den brogetbladede Aucuba japonica, som er en lille stedsegrøn busk. Den bliver normalt ikke mere end en meter høj og lige så bred. Men der er også pieris, forskellige slags skimmia, hebe, myrtekrukke med lyserøde bær og mange andre. Nogle lave buske med røde blade tiltrækker sig særlig opmærksomhed midt i den grå vinter – det er en lav stedsegrøn busk, Leucothoë fontanesiana, hvor de unge blade er helt røde.

Hvis man ikke har et sted, hvor man kan gå hen og se de mere sjældne, stedsegrønne arter, kan man i stedet læse om dem i »Havens Planteleksikon – Træer og buske«. Her kan man læse om alle de træer og buske, som redaktørerne har skønnet, der overhovedet kan være interesse for at dyrke i Danmark. Hver art er beskrevet, og der er billeder af arten, og man kan se, hvor hårdfør arten og diverse sorter er i det danske klima.

Troldnøden står i gult blomsterflor nu

Allerede fra januar er troldnød, Hamemelis, i blomst, og man kan have svært ved at tro sine egne øjne, når man får øje på buske, som er helt fyldt med gule blomster på denne årstid. Kronbladene er oftest gule, men kan også have brunlige farver. Grenene er meget dekorative til at tage ind, og de kan drives allerede fra juletid.

Porrer og rosenkål tager skade

I langt de fleste vintre vil vintersorter af porrer og rosenkål uden problemer overvintre, og man kan bruge af dem helt hen til april. I år er desværre et af de år, hvor vinteren allerede har været meget hård. Efterårsporrerne har forlængst bøjet skaftet og er dejset omkuld. Og når man henter vinterporrer, er der nogle imellem, som er bløde i de udvendig lag, og på vej til at blive helt ødelagte.

Hvis man har hårdføre rosenkålsorter, klarer de sig nogenlunde, men på nogle planter kan der være begyndede råd ved basis af rosenkålene eller brunfarvning inde i selve rosenkålen.

Vær med til at teste rosenkålsorter

Der er mange år imellem, at vi kan teste de rosenkålsorter, vi dyrker, for vinterfasthed. Det vil derfor være godt at få samlet nogle erfaringer sammen ude fra haverne. Hvis du har rosenkål, så prøv at checke den nu og send os en e-post-besked med sortsnavn og deres tilstand i de kommende dage, hvor det er tøvejr. Så vil vi prøve at samle erfaringerne sammen, så vi kan finde ud af, hvilke sorter der er mest vinterfaste i en god dansk vinter. Vi vil gerne have oplysninger om følgende:

• Sortsnavn
• Hvor stor en procentdel, der stadig kan bruges i køkkenet.
• En beskrivelse helhedsindtrykket af rosenkålene: Fint grønne, helt rådne, råd hvor rosenkålene brækkes af, rådne yderblade, brunfarvning indvendig.

Send dit resultat til redaktionen@havenyt.dk.

Danmarksmester i kartoffeldyrkning på friland

Tirsdag 23. april 2002, kl. 16 blev det fjerde Danmarksmesterskab i Dyrkning af Kartofler på Friland afgjort. Poul Bruun, Otterup havde denne dag 2,394 kg på 7 planter. Man har annonceret, at der også afholdes mesterskab i 2003.

Vinder af danmarksmesterskabet er den avler, der blandt fem har den største mængde kartofler – dog mindst 1 kg – på 7 planter. Reglerne for dyrkning er:

• Kartoflerne skal være dyrket på friland.
• Kartoflerne skal have været mindst 40 dage i jorden i kartoffelbeddet.
• Kartoflerne må kun overdækkes med plastik.
• Kun solen må bruges til opvarmning.
• For at deltage skal avleren have mindst 20 planter til rådighed til opgravning.

Hvis man skal gøre sig håb om at være med her, skal man i gang nu. Måske er det klogt at gå i træning i år og nøjes med at udfordre sig selv – og det danske klima.

Hvis man bare vil dyrke almindelige tidlige kartofler under plast til Grundlovsdag, så kan man godt vente nogle uger med at sætte læggekartofler til spiring.

Danmarksmesterskabet afholdes af Danmarks Kartoffelråd. Læs mere på kartoffelrådets hjemmeside (menupunktet »Konkurrencer«).