Havenyt uge 5, 2003

Ude i haven står de første erantis med gul knop, pilen viser sine første hvide spidser, og de røde rabarberknopper er på vej op af den brune jord.

Sne og frost igen sidst på ugen

Når man kan følge vejrforudsigelserne for resten af ugen og kan se, at der igen kommer sne og nattefrost ned til – 10° C sidst på ugen, må man uværgelig tænke, at planterne ikke er alt for kloge. Men hvis man har bare nogle års erfaring med havedyrkning, så ved man, at netop disse planter er hårdføre og vil stå helt uberørte og være parat til at vokse videre, når der igen kommer mildere vinde. Men alligevel føler man, at de er lidt for tidligt på færde i forhold til vejret.

Der er dog mere grund til at tænke på de vintergrønne og stedsegrønne stauder, som er langt mere udsatte jo længere mod foråret, vi kommer, med skiftende tø og frost og større temperaturudsving. Her gør det en forskel af vinterdække med nogle grangrene.

Dyrk egne pil til flet og pryd

Man kan nu være heldig at finde de første pilegrene, hvor knopperne er begyndt at briste og vise hvid spids. Pilegrene er meget velegnede og lette til at drive inde i stuen her fra januar.

Pil er i øvrigt blevet mere almindelig i haverne, både som piletræer i prydhaven og effektive pilebuske til høst af pil til flet. Pileflet er ikke kun fletning af kurve, men er også i høj grad fremstilling af både flotte og funktionelle stativer til havens planter at klatre op af, når der opstår et behov herfor. Tykkere grene kan bruges til at flette hegn af. Eller man kan lave et levende flettet pilehegn.

Hvis man vil i gang med dyrke sine egne pil, er det nu, man skal bestille pilestiklinger, da de skal sættes i de kommende måneder. Der findes arter og sorter, som er specielt velegnede og flotte til pileflet.

Drivning af rabarber

Hvis man har tidlige rabarbersorter, så er den runde, trinde røde rabarberknop måske endda ved at briste. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der snart kan høstes. Det er først allertidligst sidst i marts eller først i april, at man kan trække det første bundt nye rabarber. Men hvis man yder en minimal indsats nu, kan man drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger førend ellers.

Hvis man kan se, hvor rabarberplanterne er, kan man sætte en omvendt spand eller meget stor urtepotte over nogle af planterne. Når planterne ikke får lys, bliver stænglerne lidt mere røde, men udbyttet bliver ikke større. Med en spand over er det også lettere lige at kigge og følge med i udviklingen.

Derefter skal der bruges mindst en trillebørfuld halmrig hestemøg, som lægges hen over de udvalgte rabarberplanter (og spande/potter). Det lægges i en høj bunke, så bunken bliver minimum 60–70 cm høj og lige så bred. Halmen vil isolere, så jorden ikke afkøles, og gødningen vil under omsætningen give lidt varme. Det er således vigtigt at gøre det nu, inden vi igen får frost og sne.

I starten af marts kan man begynde at kigge under spandene og se, hvor store rabarberne er blevet. Når de er høstklare, fjernes hestemøget og spredes ud som jorddække i hele rabarberbedet. Hvis man ikke bruger spande, men bare lægger hestemøget ud, vil bladene komme op gennem hestemøget, som også synker lidt sammen.

Podekurser og podekviste

I de senere år er det blevet meget populært at lære at pode og på den måde lave sine egne frugttræer. Og der er efterhånden hvert år podekurser mange steder i landet, hvor man i februar og marts måned kan få lært podningens kunst, som først og fremmest består i at blive god til at lave det helt rigtige lange snit. Du kan under Arrangementer finde en lang række podekurser allerede nu, og flere kommer sikkert til.

Ofte er anledningen til, at man gerne vil lære at pode, at man ønsker sig et frugttræ af en sort, som ikke kan fås mere i handelen. Eller måske vil man gerne have en »kopi« af barndommens højt elskede æbletræ eller et andet æbletræ med nogle velsmagende æbler. I disse tilfælde må man selv møde op på podekurset med podekviste fra de træer, som man vil have podet en eller flere grundstammer med. Disse podekviste skal skæres nu og opbevares fugtigt og køligt, indtil podningen skal finde sted. Læs mere om at udvælge og opbevare podekviste i artiklen Podekviste fra frugttræer.