Havenyt uge 46, 2003

En efterårshave kan se meget forskellig ud her i november. I nogle haver har man efterårsgravet køkkenhaven, der ligger helt brun og øde hen, måske med et smukt let dække af gule og brune blade. I haver, hvor der er sået efterafgrøde kan haven stadig være helt grøn, hvis ikke der lokalt har været så hård frost, at efterafgrøden er ødelagt. Bor man et udsat sted, er det en god ide at så meget vintervikke i efterafgrøden, da den overvintrer.

Nogle prydhaver er der ikke meget pryd ved fra november, hvis der slet ikke er tænkt på at plante for vinteroplevelser, dvs. med træer med smukke efterårsfarver, træer og buske med smuk bark eller smuk grenbygning og vintergrønne eller stedsegrønne stauder, træer og buske. Det er nu, man ser, hvor stor en forskel en lav klippet buksbomhæk om f.eks. et rosenbed gør.

Vinterhaver med sjæl

Når man går eller kører i et villaområde i vinterhalvåret, kan man se gennem de fleste haver. Men pludselig kommer man til en have, som ser »beboet« ud, selv midt om vinteren. Der er spændende træer og buske, stedsegrønne indslag, masser af fugle osv. Det er sådanne haver, man skal lure af, hvis man gerne vil have en mere spændende have i vinterhalvåret. Da det altid er mennesker med et stort havehjerte, der bor sådan et sted, så er der sikkert også en god chance for at få lov at komme ind og se haven, hvis man spørger – evt. via en fælles bekendt, eller ved simpelthen at ringe på og spørge om man kunne få lov, måske en anden dag efter aftale.

Taber man sit hjerte til et bestemt træ eller busk i en have, er det også en god ide at tage kontakt og spørge om navnet. Det er ikke nok at tage i planteskolen og hente en af samme art, da det måske er en helt anden sort, man får med hjem, hvor blomster, bær og bladfarver ikke er lige så flotte. Det er lige nu, at man kan plante nye løvfældende træer og buske, hvorimod de stedsegrønne bør vente til sidste halvdel af foråret.

En anden god mulighed for at hente inspiration er at gå tur i offentlige anlæg og parker. Hvis man bruger de botaniske, er der masser af skilte. Ellers må man se sig om efter gartnere i gang med arbejdet et sted i parken. De vil som regel gerne hjælpe og kender næsten altid navnet på planterne.

Oprydning i haven

Når man taler om at rydde op i haven, er det et spørgsmål om at fjerne det grimme og uhensigtsmæssige, og lade det stå og ligge, som er smukt eller har en funktion. Hvad der er grimt, er selvfølgelig forskelligt fra den ene haveejer til den anden. Men inden man skærer stauder ned, bør man overveje at lade dem stå. Det har stauderne bedst af, og desuden er et snepudret staudebed med visne toppe utroligt smukt. Endelig er der også en del visne blomsterstande, som indeholder masser af frø, som fuglene spiser i løbet af vinteren. F.eks. er der masser af frø i de høje visne planter af natlys, populært kaldet »klokken otte blomst«. De er måske ikke så dekorative, men det er fuglene, og dem vil vi jo gerne have. Natlysfrø kan man i øvrigt også selv høste og bruge til drys på brød. I helsekostbutikker kan man faktisk købe forskellige produkter af natlysfrø.

I køkkenhaven er der masser af visne planter, som ikke længere ser pæne ud: majsplanter, tomatplanter, rester af kål osv. De kan enten kommes på kompostbunken eller deles i mindre stykker og lægges ud over køkkenhavens bede til at beskytte jorden mod vinterklimaet. Vinterdækket kan man etablere på mange måder, og det kan være mere eller mindre pænt. Har man f.eks. halmballer liggende, som er blevet gamle og grå, kan man med dem få et både godt og smukt vinterdække på de bede, som ryddes. Det kan også lægges ind under f.eks grønkål og porrer. Hvis vinterdækket også skal gøde jorden, lægges der nederst husdyrgødning og delvis omsat kompost. Dækket bør være luftigt og maksimalt være 5–7 cm tykt.

Pas på de små kimplanter

I køkkenhaven skal man passe på de steder, hvor der kan være planter på vej op. Selvsået persille er spiret og står med små fine kimplanter, og det samme gælder vinterportulak. Almindelig rucola og vårsalat kan også være kommet af sig selv og står allerede med så store blade at man kan plukke lidt.

Vask algerne af drivhuset

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor en god ide at vaske drivhuset af for alger. Bor man ude på landet nær store produktionsanlæg med svin, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er kvælstoffet i luften fra gyllen, der giver denne enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind og udvendig.

Husk plæneklipperen

Når vi klipper plænen den sidste gang, er det ikke altid, at vi er klar over, at det er sidste gang. Derfor bliver plæneklipperen ikke altid gjort ren og ordnet med henblik på at være klar til foråret. Det kan være en rigtig god ide at gøre nu, så den står klar til brug midt i april, hvor der er meget andet at se til. Og hvis den er ovre sine bedste dage, så kan man jo erkende det nu og ønske sig en ny til jul. Den skulle være stærkt på vej efter antallet af nisser i butikkerne at dømme.

Jordskokker

Jordskok er en glimrende grønsag. Den kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente den ad libitum. Den giver i øvrigt et højere udbytte end kartofler. Der er mange forskellige kloner af jordskok, og ikke alle giver et lige højt udbytte. Ved Landbohøjskolen har man foretaget udbytte- og sortsforsøg med de fleste af de 17 kloner af jordskok, som bevares på Forskningscenter Årslev og Landbohøjskolen som en del af den nordiske samling af jordskokker. Tre tidlige sorter, som blomstrer, har givet et stort udbytte af middelstore knolde. Tre sene sorter med hvide knolde, som sjældent eller aldrig blomstrer, har givet udbytte under middel af knolde med middel knoldvægt, mens tre røde sorter (hvide indeni), der sjældent eller aldrig blomstrer, har givet lave udbytter af middelstore knolde. Det kan man læse om i et nyt nummer af Grøn Viden (Havebrug nr. 152, september 2003), som kan hentes som PDF hos Danmarks Jordbrugsforskning eller bestilles for 20 kr. samme sted.

Vi må håbe, at forsøgene fører til, at de gode sorter opformeres og kommer i handelen. Det er nemlig i dag ikke muligt at købe tidlige, blomstrende sorter af jordskokker, og de fleste, der dyrkes i haverne, er de sene ikke blomstrende sorter.

Brug af jordskokker i køkkenet

Jordskok hentet direkte ude i haven er meget sprød og smager lidt af friske nødder. De fleste kan finde ud af at snitte den fint i vintersalatskålen, men har man mange, vil man også gerne bruge den i varm mad. De kan tillaves på mange måder, men de får både en god smag og konsistens bagt i ovnen med fløde/mælk smagt til med saft af en citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost. Hvis man går ind på Aarstidernes netsted og søger på jordskokker, får man rigtig mange forskellige opskrifter med jordskokker.