Havenyt uge 44, 2003

Træer og buske mister langsomt deres blade, og det er et helt studie af følge med i, hvordan de enkelte arter får forskellige høstfarver. Der er nye farveoplevelser hver eneste dag.

For en uge siden var figenbuskene fuld at store gule efterårsblade. De ligger nu på jorden og man kan se de bitte små figner i bladhjørnerne, der bliver til store figner næste år – hvis de altså overlever vinteren. Valnøddetræer og vinplanterne er allerede helt nøgne. Og birketræerne har gule blade, som sammen med de hvide stammer lyser næsten uvirkeligt i solen mod en blåsort himmel.

Frugttræernes bladfald

Men der er ikke kun forskel på, hvornår de enkelte arter mister deres blade. Hvis man ser på frugttræer, er nogle allerede helt uden blade, mens andre har næsten dem allesammen igen. Her er der mange ting, der spiller ind.

Har bladene været angrebet voldsomt af skurv, er træet sikkert bladløst nu, og så kan der være god mening i at rive disse blade sammen og komme dem i kompostbunken, så man er sikker på, at der ikke til forår ligger blade med skurv tilbage. Især pæretræer er meget udsat for, at smitten føres videre til året efter. Normalt vil regnormene have ædt sig igennem bladdyngerne inden foråret, så det er kun nødvendigt at rive sammen i sådanne særlige tilfælde. Der vil hurtigt blæse andre blade hen og dække den blottede jord.

Bliver bladene siddende på et frugttræ langt ind i november og ser meget grønne og friske ud, skal man ikke ubetinget glæde sig over det. Det er tegn på, at skuddene ikke modner hurtigt nok af, og disse skudspidser kan skades ved en tidlig og hård vinter. Det sene bladfald skyldes normalt overgødskning, og nan ser det tit ved nyindkøbte frugttræer, som producenterne jo godt ved at de fleste haveejerne køber med øjnene – derfor produceres de, så bladene er store og grønne i efterårsmånederne.

Høstasters

Mens næsten alle stauderne for længst har mistet den sidste værdighed og er i gang med at forberede sig på vinteren, så står høstasters eller strandasters, som den populært kaldes, i allerflotteste flor. Hvis den vel at mærke ikke er angrebet af meldug. Her gælder det om at få fat i sorter, som er resistente mod meldug. Spørg efter dem på planteskolen, eller hold øje med høstasters i haver, hvor man kan få lov til at få et lille stykke. Høstasters findes i lilla, hvide og røde sorter, og i mange højder – bl.a. lave sorter på 40–50 cm’s højde. Høstasters flyttes bedst i foråret.

En anden god asters er Asters lateriflorus syn Asters vimineus, som har det meget sigende danske navn ‘Sommerens sidste farvel’. Blomsterne er ret små i hvidt eller lyslilla med rødlige øjne, og den ville slet ikke blive lagt mærke til i et sommerbed. Den blomstrer langt ind i november.

Dæk kompostbunken inden vinter

Helt eller næsten omsat kompost bringes først ud til foråret. Helt omsat kompost er mørk god muldjord. Næsten helt omsat kompost er det stadie, hvor noget af komposten er ved at ligne jord, men der er også brune smuldrende plantedele.

I så nedbrudt kompostmateriale er der masser af frigivne mineraler, bl.a. kvælstof. Vinterens nedbør vil vaske dem nedad i jorden, så man til forår står med en bunke jord uden ret mange plantenæringsstoffer i stedet for en næringsrig kompost. Bunken skal derfor dækkes vinteren over med plastik, så næringsstofferne er intakte til foråret og kan bruges til at gøde næste års planter med.

Plads i kompostbeholderen

I vintertiden sker omsætningen kun langsomt i en lukket kompostbeholder. Man skal derfor nu tage højde for, om der vil være plads til vinterens grønne kompostaffald, hvis der ikke er så mange kompostorm, at de kan følge med i den kolde tid, hvor de ikke spiser ret meget.

Er beholderen over halvfuld, og det nederste lag er omsat, så er det en god ide at fjerne en del af den omsatte ormekompost og komme det med i den kompostbunke, som man tildækker for vinteren.

Kompostormene skal man dog lade blive i kompostbeholderen, da det er her, de skal gøre deres arbejde. Hvis man isolerer beholderen, f.eks. ved at vikle en vintermåtte om, er ormene mere aktive og æder mere, og der er større chance for, at de overlever vinteren i en isoleret beholder.

Det kan dog være en god ide at komme et par håndfulde over i havekomposten, hvis det er en større bunke med jordkontakt. Her er der større chance for at de overlever, hvis vinteren bliver hård, og her er der også masser at æde. De kan så komme tilbage i den lukkede kompostbeholder i det tidlige forår, hvis ormene her er døde.

Sidste chance for at sætte hvidløg

Hvidløg, der sættes i efteråret, skal helst nå at danne et godt rodnet, inden vinter. Det er derfor ved at være absolut sidste chance for at nå at sætte hvidløg. De kan også sættes sidst i februar eller allerførst i marts. Men de efterårssatte bliver størst.

Blomsterknolde der skal tages op

Nattefrosten har for længst ødelagt blade og stængler på georginer, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus og Acidanthera bicolor, så de burde faktisk allerede være gravet op. Har man ikke fået gjort det endnu, er det en god ide at gøre det nu, mens man husker det, og inden der kommer mere nattefrost.

De skal opbevares tørt og frostfrit. Knoldene tørres helt, inden de lægges i tørt sand eller spaghnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevars tørt, må de ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10° C, bedst ved ca. 6–8° C. Det kan være svært at skaffe opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller i en lejlighed, hvis man har kolonihave.

Dahlia er der erfaring for, at man i stedet for sand/spagnum med held kan opbevare knoldene i åbne plastposer, som sikrer mod udtørring. Når man graver dahlia op, skal der efterlades 10–15 cm stilk. Ikke alle dahliaknolde overlever vinteropbevaringen – det er en balancegang mellem en tør opbevaring, uden at knoldene tørrer helt ud.