Havenyt uge 40, 2003

Vejrprofeterne er begyndt at true med risiko for let nattefrost på særligt udsatte steder, og det får jo enhver haveejer til at spidse ører og overveje, hvad der skal træffes af forholdsregler. De fleste haver ligger dog ikke på særligt udsatte steder. Lige nu er havvandet varmt, så de kystnære områder er ikke i farezonen. Men med efterårets komme er der også masser af andre gøremål i haven, f.eks. at høste græskar, sørge for det bedste klima i drivhuset, høste frø, sikre vindruer mod fugle og hvepse og sætte kompostbunke.

Forholdsregler ved let nattefrost

Men det er under alle omstændigheder en god ide at få flyttet potter med varmekrævende krydderurter som basilikum og rosmarin, som har stået ude i den varme eftersommer, ind under mere beskyttede forhold i f.eks. drivhus. Det er nu så koldt derude, at de ikke vokser mere. Også chili og peberfrugter i potter udenfor bør flyttes ind.

Dernæst skal man have et overblik over, hvad der absolut ikke tåler frost, heller ikke let nattefrost. Det gælder tomater, peberfrugt, chili, auberginer, agurker, squash og bønner, som man gør bedst i at høste inden evt. frost. Store salathoveder tåler heller ikke frost, mens små salatplanter tåler let nattefrost. Ved udsigt til nattefrost er det en god ide at dække bl.a. salat og bladselleri med fiberdug. Let nattefrost en enkelt nat skader ikke rodfrugterne. Vintergræskar skal man høste, inden der kommer nattefrost, og selleri og bladselleri tåler heller ikke nattefrost.

Men lad være med at gå i panik ved udsigt til en enkelt nat med let nattefrost. Dække med et lag fiberdug, gamle gardiner, sække eller lignende er nok til at man kan redde bl.a. salat og bladselleri, så de kan vokse videre i flere uger endnu, og vi kan nå at spise dem frisk fra bedet.

Vintergræskar – høst og opbevaring

Græskarene har i år haft formidable vækstvilkår. Masser af vand i tilvækstperioden og en god lang, varm og tør periode til eftermodning. Hvis græskarene ikke er store og flotte, er det sikkert fordi man har sået vintergræskarene for sent, så planterne ikke har været store nok, inden de er begyndt at sætte frugt. Det påvirker udbyttet, og det kan også betyde, at de ikke når at modne ordentlig.

Vintergræskar skal blive på planten indtil skrællen er helt hård, ellers kan de ikke opbevares. De tåler ikke frost, så de skal tages ind inden første frost. For at sikre sig, at de ikke rådner på undersiden, kan man lægge dem op på f.eks. en mursten, så de er hævet op over den fugtige jord.

De fleste grønsager skal opbevares køligt. Men med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af og stilles et varmt sted i en halv snes dage. Bedste temperatur er 25° C. Derefter opbevares de ved ca. 15° C, men aldrig under 10° C. Det skal samtidig være et forholdvis tørt opbevaringssted, f.eks. en tør kælder, soveværelse eller loftrum.

Normalt kan de holde sig nogle måneder – i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til februar. Men husk at efterse dem jævnligt – rådne græskar lugter ganske forfærdeligt.

Et stort tag-selv-bord af frø

Hvis man har ladet planterne stå og sætte frø i haven af både blomster, krydderurter og grønsager, så er der lige nu rigtig mange frø at høste i haven. Hvis man har set flotte blomster i sommerens løb i andres haver, så er det som regel nemt nok at få lov til at høste frø. Man skal bare lige huske, at man kun kan høste frø af sorter og få samme gode egenskaber, hvis det er frøægte sorter. Det vil sige at F1-sorter ikke er interessante at høste frø fra.

Det allernemmeste er persillefrø, som oven i købet kan sås nu på det sted, hvor man vil have persille næste år. Enten spirer det nu og overvintrer som helt små planter, eller også spirer det rigtig godt i det helt tidlige forår.

Det er meget let at høste frø af de fleste arter, der har tørre frø. De skal bare drysses ned på en tallerken og sættes til tørre et par uger, hvorefter de kan kommes i en papirspose og opbevares tørt og ikke alt for varmt indtil næste forår.

En del frø modner meget sent, men det er muligt at høste frø langt hen i efteråret i tørre perioder. Vild rucola modner meget sent sine frø, men her kan man evt. bare lade frøstandene stå, så selvsår planterne og nye spirer frem næste år, hvis man lader bedet i fred for hakker og river.

Drivhuset i efteråret

September har været så varm og solrig, at der i de fleste drivhuse stadig høstes tomater og agurker, hvis de ikke er blevet helt ødelagt af spindemider, meldug eller agurkeskimmel. Specielt cherrytomater giver mange fine tomater her i efteråret. Men det er vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for dug om natten, da våde planter på den her årstid hurtigt giver grobund for rådangreb.

Først og fremmest skal man udlufte i drivhuset om natten. Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger bl.a. af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående helt eller delvis åben. Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få lukket op om dagen og få al fugt ud. Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jorden kan nå at tørre inden aften. Nu er det også en god ide at tynde ud i bladmassen på tomatplanterne. Fjern skimmelangrebne blade og de nederste, store gamle blade. Det øger luftcirkulationen.

Tomatplanterne skal ikke have adgang til for megen væde, da de så let sprækker. Dyrker man i drivhusjorden, kan man helt holde op med at vande og lade planterne hente vandet nedefra. Det giver nogle meget velsmagende tomater i de næste par uger.

Hvis der snart ikke flere agurker og tomater, kan man overveje, om planterne skal ryddes for at give plads til efterårsafgrøder som spinat, almindelig rucola, mizuna og sennep. De vil kunne nå at udvikle blade til salatskålen og tåler let frost. Hvis de dækkes med fiberdug ved frost, kan de vokse videre i foråret.

Høst og opbevaring af valnødder

Valnøddetræet vokser i Danmark på sin nordgrænse, og det danske efterårsvejr egner sig normalt ikke til at tørre valnødder. Det lune og tørre vejr i år er rigtig godt, da man så kan få samlet valnødderne op i tør tilstand, og det giver bedre mulighed for at få dem tørret godt, så de kan holde sig. Med lidt viden og erfaring kan man få virkelige kvalitetsnødder til jul og til diverse boller og salater i løbet af vinteren.

Det er vigtigt at samle valnødder op hver dag, så de ikke ligger og bliver grimme og begynder at mugne. Hvis de vaskes i varmt vand tilsat Atamon, bliver de dels pænt lyse, dels er de mindre tilbøjelige til at mugne under tørringen. De lægges i et lag på bageriste eller lignende og stilles et tørt sted med god luftcirkulation og gerne også lunt. De skal tørres godt, men prøveknæk engang imellem for at se, om nødden er tilpas tør, da for megen tørring giver kedelige nødder.

Efter tørring opbevares valnødderne tørt, køligt og frostfrit – gerne i netsække eller gamle nylonstrømper. Det er vigtigt, at de opbevares et sted, hvor mus ikke kan komme til dem.

Druer på friland

I mange drivhuse er der knap nok plads til en vinstok, da det frodige bladhang skygger meget. Men med de nyere sorter, som allerede har været på markedet i flere år og nogle nye kerneløse sorter, som er på vej i år, kan man helt problemfrit dyrke druer på friland. Det gælder både sorter til vinfremstilling og spisedruer.

Desværre kan både solsorte og hvepse lide de søde druer, og det giver store problemer at skulle beskytte druerne på et stort udendørs vinespalier. Fiberdug duer ikke, da det er for tæt og giver et så fugtigt miljø, at druerne let begynder af mugne og rådne, så snart det er fugtigt vejr. Derimod ser det ud til at insektnettet Bionet er rigtigt godt, da det effektivt holder ikke kun fuglene, men også hvepsene ude, samtidig med at der er god luftcirkulation.

Bionet fås i en bredde på 260 cm, så det er højt nok til at »køre« det rundt om et espalier og samle det med dobbelt ombuk i toppen med en række tøjklemmer. Det skulle kunne holde i 10 år, så prisen på 35 kr pr. meter er o.k., når man kan have druerne i fred. Det kan jo bruges til andre afgrøder resten af året. Bionet kan købes i Den Økologiske Have

Kompostering

De sidste par måneder har det på grund af manglende nedbør ikke givet de store mængder haveaffald til kompost. Men det er en god ide at bruge et par timer en dejlig efterårsdag på at sætte en kompostbunke med det, som er samlet sammen sidst på sommeren. Da det er meget tørt, skal der vandes virkelig grundig, mens kompostbunken sættes. Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den til med f.eks. plastic, som holder på varme og fugtighed, vil den hurtigt tage varme, og kan man få den op omkring 55–60 grader, så ødelægges mange ukrudtsfrø og sygdomskim.

Det kan også være en god ide at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke. Det er vigtigt, at en sådan næsten omsat kompostbunke overdækkes, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.