Havenyt uge 21, 2003

Det hele er så grønt, frodigt og smukt både ude i naturen og inde i haverne, at man næsten er nødt til at knibe sig i armen. Men det er nok bedst at lade være, for tænk hvis det var en drøm, og man vågnede op i snestorm og kulde og januar.

Sidste halvdel af maj er nok det smukkeste tidpunkt på året og det mest frodige, ikke mindst i år, hvor vi de fleste steder i Danmark har fået regn nok i maj, så vi nu er oppe på 100–150% af normalnedbøren. I de sydlige egne, specielt Lolland-Falster, har man dog kun fået ca. 70% af normalen.

Det kniber lidt mere med varmen, men det ser ud til, at nattemperaturerne kravler op på de 10° C fra sidst på ugen. Hvis der fortsat ikke er udsigt til nattefrost, så er det de fleste steder i Danmark sidst på ugen tid for at begynde at plante de mere sarte planter ud, både i drivhus og på friland. Lige nu gælder det om følge vejrudsigterne nøje, men også at turde tage en beslutning.

Drivhuset

Tomatplanterne vokser godt og er begyndt at blomstre, og de vil nu have godt af at blive plantet ud på blivestedet, hvadenten det er plantesække eller drivhusjorden. Hvis man planter i drivhusjorden, er det vigtigt, at den føles lun. Kniber det – måske fordi der har stået kasser med potter og planter, som har forhindret solen i at varme jorden op, er det en god ide et par dage inden udplantning at dække jorden med klar plastik, så jorden bliver varmet godt op. Man skal ikke plante igennem huller i plasten, da jorden kan blive meget varm herunder.

Hvis tomatplanterne er ranglede, og der er langt op til de første ordentligt store blade, kan man plante dem et godt stykke dybere, end de har stået i potterne. De vil så udvikle nye rødder fra det stykke stængel, som »begraves«, og samtidig kommer første klase tættere til jorden, og der bliver på den måde plads til flere klaser, inden planten når op til glasset.

Det er vigtigt, at tomatplanterne plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 l kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, så næringsstofferne frigives løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten nedbrydes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere.

Ved udplantningen etableres opbinding, enten lodrette snore, hvorom planterne kan snos, eller stokke, som planterne kan bindes op til.

Peber og chili kan man indtil videre plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt mere sarte en tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud senere, hvis de får bladlus.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante, med mindre man har lavet et varmbed med halmballer. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C.

Majs, squash, selleri og bønner

I år har det været en god ide at forkultivere majs og squash i drivhus eller mistbænk, da det har været køligt om natten på friland. Både majs og squash kan ligesom selleri ikke tåle den mindste smule frost, så hvis man bor et sted, hvor der er stor risiko for nattefrost, skal man selvfølgelig vente med at plante ud. Men ellers gælder det om at få planterne i jorden snarest. Især majs tåler ikke at stå i venteposition i alt for små potter i lang tid.

Første hold bønner sås så snart, der er udsigt til en varm periode, da de har brug for en lun jord til fremspiring.

Løg skal luges godt

Ukrudtet vælter fortsat frem, og der skal hakke og luges overalt. Det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste 25–30 cm jord.

Lug træerne væk som kimplanter

Hvis man har store træer i haven – eller naboens, hænger ind over haven, er der lige nu sikkert masser af fremspirende små træer, f.eks. kimplanter af bøg og ahorn. Det er vigtigt at få luget dem op nu, mens deres rødder endnu er til at hive op. Senere på sommeren er jorden mere tør, og man får ikke roden ordentlig med op, og næste år har man toårs træer, som er endnu sværere at få op. Især i staudebede og inde i hækken er det vigtig at se ekstra godt efter. I hækken er det umuligt senere at komme til at grave ældre småtræer op.

Kartofler med sortbenssyge

De tidlige kartofler, som blev sat sidst i marts under plast, er nu store flotte planter, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder. Men netop som det ser allerbedst ud, er der pludselig planter, som ser syge ud, bliver gullige, bladene krøller, de vokser ikke mere, og der kommer kun få og små kartofler. Graver man dem op, kan man se, at stænglerne er helt sortbrune fra jordoverfladen og ned mod rødderne. Det er sortbenssyge – sygdommen stammer fra inficerede læggekartofler. Selv certificerede læggekartofler kan være inficerede, men det drejer sig normalt kun om enkelte planter. Planter med sortbenssyge fjernes helt fra haven.

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver netop nu og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem. Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som det er tid at så her sidst i maj, med fiberdug eller bionet. Bionet er en ny type insektnet, som skulle have 8 års holdbarhed ved almindelig brug, og det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre især til overdækning af kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug særligt godt.

Stikkelsbærbuske ribbes for blade

Det er en god ide at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af den ene gren efter den anden. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god ide at fjerne så mange som muligt hurtigst muligt. Man kan indsamle, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.