Havenyt uge 20, 2003

Både natur og have er overvældende smukke lige nu. Skoven er ved at være grøn, egetræerne står med den karakteriske gulgrønne udpringsfarve, og i skovkant og hegn er slåenbuskene kridhvide af blomster.

I haverne er nogle af pæretræerne allerede ved at smide blomster, mens æbletræerne står i fuldt flor, og kastanjetræene bærer lys i hundredvis. I blomsterbedene er det store farverige tulipaner, klokkescilla, varmt gule og gyldne gyldenlak og mange slags primula, som påkalder sig opmærksomhed, hvis der da ikke er blå og violette blåpuder i haven, for de overtrumfer alle andre med deres farveintensitet.

Stauder fra naturen i haven

Man kan også vælge vilde stauder til en mere naturlig have. Går man en tur i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det f.eks. engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lærkespore, lungeurt, liljekonval og flere slags bregner. Man kan lave et virkeligt flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven er det vigtigt, at man ser på den biotop, som de vokser i naturligt og skaber lignende vækstforhold hjemme i haven. Planter fra skoven skal stå under træer i skovbund, hvor bladene får lov til at ligge, planter fra overdrev skal stå i fuld sol, sumpplanter skal have våde fødder. Det er også vigtigt, at man ikke tager vilde stauder ind, som kan blive agressive og bliver et ukrudtsproblem senere.

Man kan læse om nogle af de vilde planter i artiklen Den naturlige have eller man kan købe »Vilde stauder i natur og have« af Jens Thejsen og Sten Porse, hvor de er gode plantelister over vilde stauder, som passer godt til haven.

Plantetid med regn og byger

Den kommede uge ser ud til at blive en virkelig god plante-ud-uge med regn og byger hver dag og ikke alt for kraftig vind. Det gælder derfor om at få plantet de sidste kål, porrer og løg ud. Hvis man skal have købe nye stauder er det også en god ide at få det gjort nu. Det er også sidste chance for at omplante efterårsblomstrende stauder.

Skal – skal ikke

Det er nu, man skal tælle på knapper for at afgøre, hvornår man skal plante ud og så de mere varmekrævende planter. Det giver anledning til mange overvejelser og kiggen på 7-døgns-vejrudsigter.

Det er vigtigt at have en klar fornemmelse for, hvor stor risikoen for nattefrost er i de kommende uger på det sted, hvor man bor. Det er kun i de mildeste egne af landet, at man kan føle sig 95% sikker på, at faren for nattefrost er overstået. Vi kan få nattefrost de fleste steder i landet sidst i maj og nogle steder helt ind i juni. Hvis man er ny haveejer eller ny i lokalområdet, så spørg erfarne haveejere til råds i nabolaget – se efter veldrevne haver.

Vi er kun meget få steder i landet ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Krukker og kasser kan flyttes indenfor, hvis det skulle komme frostnætter, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det nu, at udbudet er bedst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Det ville være bedre, hvis erhvervet i stedet for gav haveejerne mulighed for at kunne vælge at købe to hold blomsterplanter. Først forårblomster som forglemmigej, alle slags flotte primula og stedmoder til plantekasserne, så vi også her fulgte årstiden, og så først kom med sommerblomsterne til 1. juni, hvor varmen er der, og faren for nattefrost stort set er ovre.

Stadig lave nattemperaturer i drivhuset

Også i den kommende uge loves der lave nattemperaturer under 8° C, så tomatplanterne skal stadig beskyttes om natten med overdækning. Det er stadig kun forårstemperaturer på maks. 14° C om dagen i den kommende uge, så hvis der er dage, hvor der ikke er ret megen sol, når drivhuset ikke at varme ret meget op om dagen. Og risiko for frost er der stadig. Så man satser lidt, hvis man planter tomatplanter ud i den kommende uge. Hvis man ikke vil satse, sørger man for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu en uge, så man evt. kan tage planterne ind ved frostvejr eller meget lave temperaturer. Natten til lørdag loves der ned til 2° C. Ubeskyttede tomatplanter vil ved den temperatur blive blå af kulde og gå i en midlertidig vækststandsning, selv i drivhus.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset – de er stadig kun på dagophold for at blive kraftige og store planter i store potter.

Ingen varmekrævende på friland endnu

Det er også stadig for koldt og risikabelt at plante tomater, majs, squash og selleri ud på friland. Og det er også for koldt at så bønner endnu – jordtemperturen skal være mindst 14° C og helst 18° C, og den er lige nu ikke meget mere end ca. 12° C, og så vil bønner blive angrebet af svampe i springsfasen og aldrig komme op. Hovedafgrøden skal man ikke så før først i juni, når jorden er dejlig varm – bønner spirer og vokser som lyn og torden, men kun hvis temperaturen er i orden. Hvis man vil have ekstra tidlige bønner, er man nødt til at forkultivere et antal i en kasse eller i potter i drivhuset, evt. lade dem spire indenfor ved god, jævn varme.

Stangbønner, herunder pralbønner, er det også en god ide at forkultivere i potter i drivhuset, da de er lidt sene til at give bønner, hvis de først sås i juni på friland. Så 3 frø i 8–10 cm potter – de kan skilles ad ved udplantning sidst i maj – eller så enkeltvis i flere små potter.

Så sommerblomster på friland i maj

Hvis man ikke har fået forkultiveret sommerblomster, så er der mange slags, som man kan så direkte på friland. De kommer dog meget senere i blomst, end hvis man køber udplantningsplanter, så det er ikke måden hurtigt at få fyldt en plantekasse, men det er en god måde til at få et farvestrålende blomsterbed senere på sommeren. Gå på jagt i frøstativerne og se på bagsiden af frøposerne, om de kan sås nu. Du kan f.eks. så tagetes, irsk klokke, nasturtium, cosmos, mamelukærme, sløjfeblomst, sommerasters, morgenfrue og kornblomst.

En del af dem er rigtig gode snitblomster, så hvis man har plads, kan man så dem i rækker til snit i køkkenhaven. Af gode snitblomster kan nævnes: Kornblomst, mamalukærme, stolt kavaler (fås også lav i orange), sommerridderspore, frøkenhat og jomfruen i det grønne. Til buketter er blomstrende dild og persille flot, så husk at lade noget af det stå og blomstre – det tiltrækker også mange nyttige insekter. Flot er også frøstande af rød havemælde.

Asparges smager utrolig godt helt friske

Hvis man aldrig har smagt nyhøstede asparges, men kun køber asparges i supermarkeder, hvor de selv her i sæsonen ofte kommer fra udlandet, så har man ingen ide om, hvor fantastisk asparges smager. Prøv at lokke et par stykker fra en haveejer med eget aspargesbed – det kan være svært, men er umagen værd. Eller kør på landet og find et sted, hvor de selv avler og sælger i en bod ved vejkanten. Det kan også være lidt svært – vi har ikke en aspargeskultur som i Tyskland, hvor de sælges langs vejen i stor stil.

Hvis man bor i trailerafstand fra stranden, kan man hente tang, som både kan gøde aspargesbedet og dækker bedet effektivt mod frøukrudt. Eneste hage ved asparges er, de skal være minimum 3 år gamle, inden de er så veletablerede, at man kan begynde at høste. Til gengæld kan man så høste på de samme planter 10–20 år. Aspargesplanter kan købes som 2-årige og plantes sidst i april til først i maj. Det er ved at være for sent nu – man får det sikreste resultat ved at plante, når de første skud viser sig.

Vil man dyrke hvide asparges, så er det dog ret pladskrævende, da der skal sættes bed op hvert forår – se foto til venstre.

Ukrudtet vrimler op

Mængden af ukrudt, der spirer frem lige nu, er enorm. Naturen forsøger desperat at få dækket al den uorden, vi har skabt i haverne. Bar jord er spild set fra naturens side, der skal være grønne planter overalt, som udnytter solens energi til at give ny plantevækst. Så lige nu må vi gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, da vore kulturplanter tager skade af for megen konkurrence. De kommende 14 dage skal der hakkes flittigt i køkkenhaven, for jorden er endnu ikke varm nok til at der kan jorddækkes effektivt mod ukrudtet. Kartoffelbedene hyppes et par gange, og det er samtidig en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Nye haveejere bør allerede nu trøstes med, at mængden af fremspirende ukrudt og den eksplosive vækst ikke er lige så voldsom hele sommeren. Hold ved med hakkejernet, det tager stille og roligt af hen mod Sct. Hans, så man igen føler, man har kontrol over situationen.