Havenyt uge 19, 2003

Bøgeskoven er helt sart lysegrøn, kirsebærtræerne blomstrer i haverne, både sød-, sur- og de japanske. Magnolietræer og -buske står med store hvide eller lyserøde blomster. De store røde tulipaner og de gule skovtulipaner dominerer blomsterbedene og er ved tage al opmærksomheden væk fra bispehuens små sartgule blomster, som gemmer sig bag brunt løv fra sidste år.

Kirsebærtræerne blomstrer, blommetræerne er lige ved at springe ud, og æble- og pæreknopperne står på sping. Det tegner til at blive et godt frugtår – og meget tyder på, at vi kan undgå frost på blomtringstidspunktet. Lige nu blomstrer ribs, solbær og stikkelsbær, og også her er der masser af blomster og ingen udsigt til frost i den kommende uge.

Tidlige kartofler

Indtil nu har det været let at dyrke tidlige kartofler i år, da der ingen frost har været, efter at de er kommet op. Men der er endnu nogle uger til der er tidlige kartofler i de fleste danske haver. De første danske kartofler fra friland blev dog allerede høstet den 1. maj på Samsø hos Tage Madsen, som høstede 20 kg til den nette pris af 1000 kr kiloet + moms.

Dyrk små løg af resten af stikløgene

Regnen fik sat skub i stikløgene, som nu er på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, så læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.

Valske bønner

Mens det endnu er for tidligt at så bønner på friland, kan man så valske bønner, som er en haveform af hestebønner. Valske bønner er en meget stor delikatesse, når de høstes som friske, grønne bønner. Man spiser kun de store grønne, næsten helt udviklede frø, som blancheres og de store friskgrønne bønner smuttes ud af de hvidlige hinder. Tørrede valske bønner kan ikke anbefales til andet end til såning af næste års valske bønner.

Hvis man ikke har mere plads at så på, kan man så et par valske bønner ind imellem kartoffeltoppene. Bønnerne tåler lige som kartofler at få hyppet jord op omkring sig.

Forkultivering af squash og tomtillo

Squash kan forkultiveres i potter. De sås et lunt sted ligesom agurker. Efter fremspiring placeres de i drivhuset, indtil faren for nattefrost er ovre. Der fås et utal af forskellige arter og sorter af squash og vintergræskar.

Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde – i nogle kogebøger omtales vanskeligheden ved at erstatte den med andet, da den normalt ikke kan købes her i landet. Men den kan dyrkes, og kan ligefrem så sig selv fra år til år. Den spirer dog for sent på friland og bør derfor forkultiveres.

Plantetid for kål, porer, løg og salat

Jorden er dejlig fugtig – de fleste steder i hvert fald, og der er udsigt til en uge med lidt blandet vejr med regn, overskyet vejr og solskin. Med andre ord nogenlunde plantevejr til udplantning af kål, porrer, salat og løg, selvom det villle være bedre med flere dage med overskyet vejr og stille regn. Men på den anden side, så er det ikke til at vide om maj pludselig bliver varm og tør, og om det her er den bedste chance, vi får. Det er derfor vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet op til et par dage med minimum overskyet vejr uden for megen blæst.

Porrer kan man også plante nu, da risikoen for frost hurtigt bliver mindre, men man kan også sagtens vente 2 uger endnu. Hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man dog stadig vente lidt, eller man kan dække med fiberdug.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug.

Der er mange planter i bakker med f.eks. kål- og porreplanterr. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok – de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn. Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen, både i plantehul og efter plantning.

Vanding med brændenældeudtræk

Her i maj måned er et hobbydrivhus alt for lille, hvis man forkultiverer udplantningsplanter selv. Det betyder, at det er svært at få plantet tomatplanerne ud i drivhuset, førend alle de andre planter kan flyttes ud. Hvis det er tilfældet, er det en god ide at give tomatplanterne et nummer større potte og dermed mere jord, mens de står i venteposition.

Lige nu er det også vigtigt, at udplantningsplanterne ikke mangler næring. Det kan man tilføre ved at vande med udtræk af brændenælder og evt. kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, kulsukker en hel del kalium. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, helst en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 l udtræk til 10 l vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

Mælkebøtter er flotte – bare ikke i haven

Modsat alt det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan kan blive i godt humør af at se på de gule, livsbekræftende mælkebøtteblomster. Især hvis det er en græsmark, som er gul af mælkebøtter, og ikke ens egen græsplæne. Hvis det nu er græsplænen, der er gul – og man vil have dem fjernet – så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem.

Et mælkebøttejern er det mest effektive og koster ca. 40 kr pr. stk og holder et helt liv. Men en almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode. Hvis hele familien sættes i sving, kan man i løbet af en formiddag rense en almindelig parcelhusplæne nogenlunde. Derefter går man ud med mælkebøtttejernet hver gang, der er igen er blomsterende mælkebøtter at se i plænen.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. Lige nu er jorden faktisk så fugtig, at man kan løsne den lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive hele roden med op.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Det er derfor en god ide at komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Eller godt ned i samlebunken til varmkompost, hvor frøene vil blive ødelagt, hvis man får bunken op på de 60–70° C.