Havenyt uge 18, 2003

Udtrykket »den velsignede regn« forstod vi vist alle, da den endelig kom og gennnemvædede den tørre jord. Det var bare så dejligt igen at se haven blive rigtig grøn i regnvejret. Og næste dag var planterne vokset til dobbelt størrelse. Det er nok lidt synsbedrag, men sådan opleves det i hvert fald af haveejere.

Lige nu er haverne utroligt flotte. Hækkene grønnes, træer springer ud, blomme- og kirsebærtræer blomstrer. Der er knald på farverne. Gule påskeliljer, gule og røde kejserkroner, blå italiensk scilla, knaldrøde tulipaner og smukke rhododendron i næsten chokerende kradse lilla farver. Man kan næsten se, at de ikke kommer fra den danske natur, hvor der godt kan være knald på farverne, men ikke i så overdådige mængder.

Kirsebærtræet blomstrer

Vi holder meget af gamle haveråd, men de passer bare ikke altid. I år skal man i hvert fald ikke så bønner, selv om kirsebærtræerne blomstrer her lige før 1. maj, hvilket er meget tidligt. Måske er blomstringstidspunktet i disse år rykket frem – i 2002 blomstrede de også på det her tidspunkt.

Bønner spirer først ved en jordtemperatur på minimum 12° C, og det må frarådes at så førend jordtemperaturen er minimum 14–18° C. Ellers er der stor risiko for en dårlig fremspiring. Hvis man gerne vil have tidlige bønner, så forkultiver nogle potter og plant ud. Voksbønner er lidt mere hårdføre end de grønne.

Forkultivering af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager ca. 4 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.

Har man ikke kvitfluer i lokalområdet, kan man så majsene direkte ude på bedet i begyndelsen af maj i en varm periode. Majs skal have en spiretemperatur på mindst 12° C. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastpose. Når man kan se spiren er på vej, sår man dem forsigtigt.

Hvis man bare vil have en snes planter, er det godt nok med en sort. Men alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller evt. forkultivere halvdelen og så de andre på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig.

Så- og plantetid i køkkenhaven

Med fugtig jord kommer trangen til at plante køkkenhaven til med kål, porrer osv. Hvis man har pænt store kålplanter og salatplanter, kan man godt plante dem ud nu, da de ikke skades af nattefrost. Mens salatplanter er små, kan de godt tåle lidt frost, mens de som store planter ødelægges af frost. Det er vigtigt at afhærde planterne inden udplantning. Man kan i stedet for dække de udplantede planter med fiberdug den første tid.

Hvis man planter porrer ud nu, så er der en risiko for at at en stor del af dem kan gå i stok, hvis vi for alvor får nattefrost i maj. Men man kan selvfølgelig nøjes med at plante en del af porrebedet til nu, og så sætte resten af planterne i drivhus, evt. prikle dem ud i en kasse med et par cm’s mellemrum. Det vil give meget fine udplantningsplanter senere.

Derimod skal man ikke lade sig friste til at købe selleri, bladselleri og basilikum til udplantning. Det er 2–3 uger for tidligt.

I drivhuset er det også fristende at plante tomatplanter ud nu, hvor de første planter er til salg. Men ingen kender maj – og ofte kommer der meget kolde nætter med flere graders nattefrost. Det er for koldt for tomatplanter, som går i vækststandsning og kan blive helt blå på stænglen af kulde. Så vær tålmodig – der er planter til salg de næste par uger.

Derimod er det en god ide at få sået rodfrugter ude i køkkenhaven: gulerødder, pastinak, persillerod, skorzonerrod og havrerod. Også de knolddannende af kålfamilien kan sås nu: knudekål (kaldes også glaskål), majroer og kålrabi. Man kan også så forårsløg og pibeløg direkte på friland.

Brug fiberdug som plantebeskyttelse

Hvis man ikke har prøvet det endnu, så bør man afprøve at dække de tidlige grønsager med fiberdug. Det er specielt i perioder med kulde og regn, at det gør en forskel. Det giver et godt mikroklima med læ, nogle få grader varmere jord og desuden holder det på fugtigheden. Resultatet er ikke kun tidligere høst, men også større og flottere afgrøde.

Det samme stykke fiberdug kan bruges til flere afgrøder, da det kun behøver at være over i den første kritiske periode. Det, der er over de tidlige kartofler nu, kan f.eks. om en uge lægges over de nyplantede blomkål eller salat, og senere flyttes videre til bedet, hvor der skal sås majs eller drueagurker.

Fiberdug beskytter også de nyspirede planter mod fugle og katte. Duer kan hurtigt tømme lange rækker for fremspirende ærteplanter. Fremspirende ærter, bønner og majs kan man også beskytte ved at lægge grene hen over rækkerne.