Havenyt uge 15, 2003

Det er utroligt så omskifteligt det danske vejr er. Først det yndigste forårsvejr i marts. Ja, det var næsten som i maj måned. Så hundekoldt igen med nattefrost og risiko for snebyger. Og som om det ikke var nok, så var der i den forløbne uge også jordfygning i store dele af landet. Her er haveejerne ikke så udsatte for, at deres jord forsvinder, havens læ betyder nærmere, at man får tilført noget ude fra markerne. Men eftersom sprøjtesæsonen er gået igang, er det måske ikke ligefrem noget at råbe hurra for.

De gule og blå blomster

Lige nu er det de gule og blå forårsblomster, der dominerer, og efterhånden som de første påskeliljer springer ud, bliver haverne langsomt mere og mere gule. Det ser ud til at påskeliljernes storhedstid bliver timet lige nøjagtig til påsken i år. De tidligste påskeliljer er de gamle sorter med enkle blomster, som har lysegule blomsterblade og en mørkere gul bikrone samt sorten Narcis ‘Ice Folies’ med flødehvide blomsterblade og sartgul crepet bikrone (se billedet på forsiden). Desuden er minipåskeliljerne også meget tidlige i udspring.

De første primula

De første primula er også sprunget ud, men de holder ikke hovedet så højt i det her vejr. Der findes mange forskellige spændende arter og hybrider af primula, som er velegnede til små haver, gamle haver med skygge, bede, altan og krukker. Primulaslægten omfatter 550 rene arter og et utal af hybrider.

Vintergækkerne kan deles og udplantes nu

Så snart vintergækkerne er afblomstrede, kan man grave gamle tætte blokke op og plante løgene ud enkeltvis eller i mindre grupper. I en enkelt blok kan der let være 50–100 løg, de kan sidde i flere etager oven på hinanden. De skal sættes i 7–10 cm dybde. Husk at vande efter udplantningen – jorden er meget tør i øjeblikket.

På den måde får man i løbet af få år etableret et forårsbunddække med vintergækker. F.eks i mellem stauder, som skyder sent frem, eller under løvfældende buske og træer. Vintergækker kan også så sig selv, men det er ikke så almindeligt som ved erantis.

Det spirer trods kulden

Hvis man har været ude med frøposen i de lune uger i marts og har sået i drivhus og mistbænk, så behøver man ikke at fortvivle. Det spirer og gror fint, både kål, porrer og salat er på vej op. Og radiser og salat er ved at få første hold blade.

På friland er det, der er sået midt i marts under plast eller fiberdug også spiret, bl.a. spinat og gulerødder, men om det er en fordel, kan kun tiden vise. Hvis man ikke har sået, er det en god ide at vente til jorden igen bliver varm. Under plastoverdækning er temperaturen 3–4° C over den udækkede jord, og under fiberdugen er den ca. 2° højere.

Nye slags grønsager

Imens man venter på, at jorden skal blive omkring de 6–8° C, så man kan så det første på friland og lægge tidlige og sene kartofler uden plastdække, kan man overveje, om der skal dyrkes andre grønsager end normalt i haven. Måske skal man overveje at dyrke nogle af de afgrøder, som er dyre at købe, i stedet for at have kartofler, gulerødder og kål i en stor del af haven. De er ofte billige at købe, selv i økologisk kvalitet, bortset fra de første leverancer på markedet.

I de seneste par år er der en lang række grønsager, som er blevet populære, bl.a. via de mange nye kogebøger, der udgives. Men der har ikke været tradition for at dyrke dem i danske haver. De kan købes, men er ofte dyre i forhold til, at de er lette at dyrke. Det gælder f.eks. jordskok, havre- og skorzonerrod, vårsalat og rucola.

I øjeblikket kan man købe vårsalat i små plasticbeholdere med 50 g i til 14,95, og så er nogle af bladene endda begyndt at blive gule. Selv i den mindste køkkenhave, kan man her i foråret være selvforsynende med vårsalat, da den først skal sås i august, hvor der er ledig jord.

Jordskokker kan man lægge nu, og på bare nogle få kvadratmeter kan man let dyrke for 100 kr. Det er nok den letteste grønsag at dyrke overhovedet, og så er kvaliteten meget højere, når man henter knoldene direkte fra jorden. Knoldene lægges i 8–10 cm dybde og med 35–40 cm afstand.

Rucola kan man også dyrke anseelige mængder af på nogle få kvadratmeter. Hvis man har et drivhus og sår den i sensommeren i krukker eller kasser, vil den overvintre som helt små planter under fiberdug. Så snart varmen kommer i foråret, vokser de hurtigt til, og allerede midt i april kan der høstes de første blade af den vilde rucola. Sår man almindelig rucola, kan der høstes allerede i marts, men den går hurtigt i blomst og er mindre delikat end den vilde rucola.

En anden lækker afgrøde lige nu er babyspinatblade. Enhver familie med et drivhus kan være selvforsynende med babyspinat til salatskålen i foråret ved at så et par kasser til først og midt i september og overvintre dem under to lag fiberdug.

Skorzonerrod og havrerødder

Skorzoner- og havrerøddder er mindre kendte, men meget delikate rodgrønsager. Det er ikke alle steder, de kan købes, og de er dyre. Frøene kan være lidt svære at få til at spire, da de hurtigt mister spireevnen, så køb nye frø. Man kan evt. lade nogle planter stå og blomstre, så man kan høste egne frø i eftersommeren. Skorzoner- og havrerod sås i sidste halvdel af april på en god dybdebehandlet jord. Skorzonerrødder kan blive meget lange – 30–50 cm er normalt.

De er toårige, og skorzonerrod er en af de få grønsager, som stadig kan spises, efter at den har blomstret andet år. Har man mange stående i jorden, som man ikke nå at spise, inden de for alvor sætter ny top, kan man lade dem vokse videre i sommer. Hvis rødderne ikke er så tykke, kan det også være en god ide at lade dem vokse en sommer mere. Blomsterstænglerne klippes af, enten så de slet ikke blomstrer eller lige efter afblomstring – man har kun brug for at lade nogle få sætte frø. Det allerøverste stykke af roden kan blive lidt åben i strukturen efter blomstring og må skæres væk, mens resten er af fin kvalitet.

Prikling

Hvis man har sået i såbakker, skal der prikles, når planterne har udviklet så megen rod, at de kan flyttes, og inden de tager skade af at stå for tæt i såbakken. Tidspunktet er oftest, når første hold blade er udviklet, men f.eks. peber og chili har ikke ret megen rod, når de har udviklet 1. hold blade, så her kan man vente lidt længere.

Et godt redskab til såning, prikling og ompotning er et såkaldt pottebord, hvor man kan have alle de ting, man skal bruge, og hvor man har styr på jorden. Man kan tage det ind i varmen på bryggers- eller køkkenbord i det tidlige forår, og senere kan man sætte det i drivhus eller tage det med ud på havebordet. Man kan let selv lave et pottebord af vandfast krydsfiner.