Havenyt uge 13, 2003

Forårsblomsterne står i fuldt flor: vintergækkernes hvide blomster glinser i solen, de gule, vidtåbne erantis er snart afblomstede, krokus i blå, gule og hvide nuancer, dværgiris, juleroser og den lille blå Scilla sibirica. I det lune solskin midt på dagen er der pludselig bier, som efter en lang vinter har travlt med at besøge flest mulige blomster. De forsvinder næsten helt op i vintergækkerne for at hente pollen og nektar.

De første knopper er bristet

Noget af det, vi længes mest efter, er, at træer og buske grønnes. Blandt de første er stikkelsbær, og ser man godt efter, så er knopperne bristet både på stikkelsbær, solbær og hindbær, foruden en række af havens prydbuske.

Det er i øvrigt en god ide at efterse solbærbuskene i den kommende tid for knopper angrebet af solbærknopgalmider. De angrebne knopper er helt runde og springer ikke ud, mens de normale knopper er spidse. Hver knop kan indeholde flere hundrede solbærknopgalmider. De forlader knoppen ved begyndende blomstring og inficerer andre knopper. Resultatet er faldende udbytte. De runde knopper pilles af og fjernes fra haven, og hvis man gør dette omhyggeligt, er det muligt at holde angrebet på et lavt niveau.

Hasselbuskene blomstrer sent i år

De fleste år blomstrer hasselbuskene allerede i februar, men i år blomstrer de først nu. Her er det vinden, der sørger for bestøvningen, ikke bierne. Hunblomsterne er de bitte små helt røde blomster, mens hanblomsterne er de lange gule rakler.

I øvrigt findes der også en hasselknopgalmide, der opfører sig på samme måde som solbærgalmiden, men det lægger vi sjældent mærke til, da vi normalt ikke dyrker hasselnødder med samme opmærksomhed som solbær.

Tomater til friland skal sås nu

De tidligt såede drivhustomater har allerede fået et eller flere hold blade, alt efter såtidspunktet, og skal plantes i potter af en tilpas størrelse. Det er vigtigt at plante tomater om, så snart rødderne har gennemvævet hele potteklumpen – tomater standser i væksten, hvis de står i for små potter.

Frilandstomater kan ikke plantes ud, førend risikoen for nattefrost er ovre. Det betyder, at der kan være flere uger til forskel i udplantningstidspunkt, alt efter det lokale klima, hvor man bor. Hvis man bor et sted, hvor der normalt ikke kommer sen nattefrost, og man kan plante ud sidst i maj, skal der sås tomater til friland nu. Hvis man først kan plante ud i juni, kan man godt vente en uge eller to med at så, og det kan tilrådes, hvis man kun har vindueskarm til forkultivering. Har man derimod et drivhus, hvor planterne kan plantes om i store potter eller spande, indtil de kan plantes ud, er det en god ide at så nu, da man får modne tomater i forhold til, hvornår de er sået.

Forkultivering i drivhus

I drivhuset kan man nu begynde at forkultivere en del af de grønsager, som skal plantes ud i maj, bl.a. porre, salat og kål. Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og derover en mere næringsfattig såjord. Efter såning dækker man med klar plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen.

I drivhuset kan man også så en lang række blomster til udplantning, f.eks. tagetes, ærteblomster, tropæleum og andre blomster, som ikke kræver høje temperaturer for at spire.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode planter, mens porrer kan stå tættere. Ærteblomster forkultiveres i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Jorden er dejlig at arbejde i

Det er uhyre sjældent, at jorden er så bekvem at bearbejde i marts som i år. Selv på lerjord kan man kultivere og rive, så det er en sand fornøjelse. Det bør man selvfølgelig udnytte til at få håndluget aspargesbed og hindbærbed, inden der dukker nye skud op. Her er hakke og kultivator bandlyst, men man kan evt. bruge en håndkultivator til at kultivere meget øverligt.

Rabarbedet er det også en fordel at ordne nu, mens bladene først er på vej frem. Også mellem jordbærplanter, forårsløg, persille og overvintrede løg kan man kultivere forsigtigt. Det er vigtigt ikke at beskadige planternes rødder på det her tidspunkt af året ved dyb kultivering. Og endelig kan man få bund i havegange, indkørsler og andre barjordsområder.

Jordtemperatur

Jorden skal have en vis temperatur, førend frø spirer, og hvis man sætter kartofler i kold jord, vokser de ikke tilfredstillende. Se dit områdes jordtempertur på Planteinfo.dk.

Spiretemperaturen for frø er forskellig fra art til art, men ofte er det en god ide at vente til temperaturen nærmer sig den ideelle temperatur, da det giver hurtigere og dermed mere sikker spiring.

Lægning af tidlige kartofler

De tidlige katofler sættes så snart jorden er 8°, og det ser ud til at vinteren er slut. Lige nu er jordtemperaturen omkring 3–4° C, og den kommer ikke op på 8° C, førend nattemperaturen bliver højere. I øjeblikket er der faktisk stadig frossen jord på steder, hvor solen ikke skinner.

Har man derimod plastfolie over et stykke jord, begynder jordtemperaturen at nærme sig de 8° C. Midt på eftermiddagen kan den godt nå op på 12° C, men er kun omkring 3–4° C om morgenen. Jordtemperatur måler man med et jordtermometer, normalt i 10 cm dybde.

Med fortsat sol og knap så kolde nætter, kan det ikke vare mange dage, førend de tidlige kartofler kan sættes. Man kan evt. nøjes med at lægge en halv snes knolde i første omgang, og så vente yderligere nogle dage, inden resten lægges. Tidlige kartofler skal ikke bruge så megen plads, så der sættes 3 rækker på et 120 cm bredt bed med 35 cm afstand i rækken.

De middeltidlige kartofler lægges til spiring

De midddeltidlige kartofler lægges normal først efter midten af april. Kartoffelskimmel undgår man normalt ikke i juli, så det er en god ide også at forspire de senere kartoffelsorter for på den måde at få kartoflerne så store som muligt, inden kartoffelskimmelen angriber planterne. Vælg evt. sorter, som er mest muligt top- og knoldresistente overfor kartoffelskimmel.