Havenyt uge 12, 2003

Martssolen og det lune vejr om dagen har sat skub i tingene. De første krokus er sprunget ud, både de gule og blå, og det på trods af, at det kun er en god uges tid siden, at de første blade skød op af jorden. Juleroserne er også sprunget ud, både de hvide, »rigtige« juleroser og de tidlige røde. Og de gule og blå våriris blomstrer allerede på lune steder.

En krukke med blomster

På den her årstid pynter det ekstra meget at have en krukke med blomster ved husets indgang. Hvis man har mange forårsløgblomster i haven, kan man grave op og fylde krukken med vintergækker, krokus og minipåskeliljer. Minipåskeliljer kan genbruges – de blomstrer hvert år, selv om man graver dem op og sætter dem i krukker under blomstringen og efter endt blomstring planter dem ud igen indtil næste forår. I haven er de først lige kommet op. Men de kan købes i knop eller udspungne, evt. sammen med blå stedmoderblomster; de to forårsblomster klæder hinanden i en krukke, måske også sammen med vedbend.

Oprydning, hakning og lugning

Selvom solen skinner dejligt om dagen, så er jorden stadig kold. Men den er ikke desto mindre god at arbejde i, da vi ikke har fået ret megen nedbør de sidste par måneder. Det er derfor en god ide at få hakket havegange og indkørsel, for der er allerede en masse ukrudt, både noget som har overlevet vinteren, og noget som netop er spiret frem. Nogle ukrudstarter blomstrer og sætter frø meget tidligt i foråret, bl.a. almindelig fuglegræs.

Hvis man har ukrudt i hækken – det gælder både træer, buske og flerårigt ukrudt, så er det nu, mens hækken er uden blade, at det er lettest at få det luget ud. Ind omkring roserne er det også en god ide at luge nu, inden der er nye skud på vej op. Det samme gælder under frugtbuskene, ikke mindst i hindbærbedet.

Brændenælder er en af de ukrudtsarter, som det er lettest at få gjort kål på i det tidlige forår, hvor rodnettet er minimalt. Skvalderkål er også let at luge i den bekvemme jord netop nu.

Staudebedet

Man kan også nu begynde at skære den visne staudetop ned. Ikke mindst er det vigtigt at få de gamle stængler på vinca fjernet nu, hvor de nye skud er på vej op. Får man ikke fjernet de gamle stængler, slår de rod og danner nye planter. På den måde kan man hurtigt få dækket et areal med vinca. Men hvis det sker inde i et staudebed, er det et næsten umuligt senere at fjerne vincaen fra stauderne.

Det er endnu for tidligt at beskære roserne.

Beskæring af brombær og efterårshindbær

Det er nu, at man skal beskære efterårshindbær og brombær. Der er to slags hindbær – de sommerbærende og de efterårsbærende.

De sommerbærende hindbærsorter sætter nye skud fra basis i foråret, og disse skud vokser i løbet af sommeren op til 1,5–2 meters højde. Næste år sætter disse skud sidegrene med bær. Og efter høst fjernes disse afbårne grene, mens de nye får lov til at stå. Hvis man ikke har fået fjernet de gamle grene i eftersommeren, så gøres det nu. Hvis de skud, som skal give bær i år, er meget høje, bør de enten bindes op til et stativ eller de kan kortes af i 1,5 meters højde.

De efterårsbærende hindbærsorter sætter bær på et forskelligt tidspunkt, alt efter beskæringstidspunkt. Hvis man vil have flest mulige hindbær i efteråret, skal de skæres helt ned til jorden i marts, inden de begynder at vokse. De nye skud sætter bær fra august og frem til frosten ødelægger dem. Man kan også vælge at lade nogle 2. års skud stå. De vil give hindbær samtidig med de sommerbærende i juli, mens de nye skud fra foråret giver bær i efteråret.

Brombær sætter som sommerbærende hindbær først bær på andet års grene. De brombærranker, som gav bær sidste år fjernes helt nede ved jorden i marts. I år er de fleste af de afbårne ranker helt visne efter den hårde vinter. Rankerne, som voksede op sidste sommer, giver bær i år.

Opvarmning af jorden

Måske har man set de nøgne marker dampe midt på formiddagen de sidste par dage. Det viser tydeligt, at solens energi bruges til fordampning i stedet for opvarmning. Når man lægger plast over jorden, hvor de tidlige kartofler snart skal sættes, forhindrer man fordampningen, og solens energi bruges i stedet for tit opvarmning af jorden under plasten.

Hvis man har dækket køkkenhavens bede med vinterdække, og det ikke er formuldet i løbet af vinteren, er man nødt til nu at fjerne det meste af det, så jorden kan blive varmet op af solen. Man lader et meget tyndt dække blive liggende til at beskytte jordstrukturen med. Det skal være så tyndt, at man kan se jorden igennem.

Så et hold tidlige gulerødder, hvis jorden er bekvem

Det er ærgerligt, at jorden er for kold til at så og lægge kartofler og løg i, for den kan være fin til at så i nu, hvis man har en god muldet jord. Der er dog et par ting, som man med succes kan så midt i marts. Det ene er persille, og det andet er et par rækker sommergulerødder. Gulerødderne skal dog dækkes med plast, indtil de spirer frem, og derefter med fiberdug, for at de bliver ekstra tidlige. Man kan mellem gulerødderne så salat og spinat, og på den måde også få tidligere salat og spinat.

Selvfølgelig kan vi endnu nå at få frost og sne, men de fleste år, får man faktisk tidligere afgrøder ved at satse et par rækker. Det værste, der kan ske, er, at man bliver nødt til at så om.

Drivhuset

Også inde i drivhuset er det en god ide at dække jorden med plast, så den bliver varmet lidt op, inden såning af radiser, salat, spinat, dild m.m. Sidst på måneden kan man inde i drivhuset i potter og kasser så kål, porrer, løg, salat og sommerblomster til udplantning. Det er en god ide allerede nu at gøre kasserne klar med såjord, så jorden kan blive varmet godt op inden såning.

Hvis man har overvintrede planter i drivhuset, bør man lufte ud i solskinsvejr, så det ikke bliver alt for varmt. De dage, hvor solen skinner, er det nemlig ofte meget koldt om natten, og disse store temperaturudsving har planterne svært ved at klare.