Havenyt uge 1, 2003

Det er flot derude med snepudrede haver og planter. Det er om at nyde det smukke syn, selvom det godt kan bekymre, at vinteren er ved at bide sig fast. I den kommende weekend loves der ned til 15° frost, og det bliver også frost om dagen. Men heldigvis har sneen nu dækket jord og planter, så de er beskyttet mod den værste kulde.

Hvis denne kulde fortsætter, er der stor risiko for at vi får isvinter – der er allerede grødis i de indre danske farvande. En isvinter betyder normalt, at vi vil komme senere i gang med havearbejdet i foråret. Ikke mindst i de haver, som ligger ud til vandet, og hvor man plejer at kunne komme tidligt igang. Så lad os håbe, at det ikke sker.

Frostfri opbevaring

Den hårde natte- og dagfrost betyder, at frosten hurtigt vil finde vej ind i udhusene. så de ikke længere er frostfri. Hvis man ikke har andre muligheder, må man flytte kartofler, rodfrugter, æbler m.m. ind i husets køligste rum, så længe frostperioden varer. Også dahliaknolde m.m. skal man huske at få anbragt et frostfrit sted.

Genbrug juletræet til fugleskjul

Hvis man ikke allerede har genbrugt juletræet til at dække nogle af de planter, som ikke er helt hårdføre i vores klima, så kan man lægge træet ned et sted, hvor der er lidt læ, f.eks. op ad en væg, så fuglene kan bruge det til at sidde i læ under. Med et nyt snefald kan det give rigtig gode læsteder.

Fuglene har brug for let adgang til både læ, foder og vand, hvis de skal kunne klare så kold en periode. Ligger der stadig æbler derude på jorden, kan det være en god ide at feje nogle af dem fri – fuglene skal bruge mange kræfter på at få fat i dem under snedækket.

Frost- og sneskader

Langt de fleste af planterne i vore haver er helt hårføre. Så har man ikke sarte sydlandske planter i haven, behøver man ikke at foretage sig noget. Når først vinteren er her, kan vi heller ikke gøre så meget, da alt er frosset. Buske med stedsegrønne blade kan ved hård frost ledsaget af kraftig blæst få svedet bladene. Især laurbærkirsebær er udsat for frostskader, men sætter nye blade og skud til foråret. Når først de stedsegrønne blade er frosne, kan man næsten ikke undgå at beskadige dem ved selv den mindste berøring, og så er det ofte bedre at lade dem være.

Hvis vi får sne, som tynger grenene på de stedsegrønne buske ned, kan det blive nødvendigt forsigtigt at fjerne noget af sneen, så grenene ikke knækker under vægten. Men pas på ikke at beskadige store, frosne blade. Hvis der kun er let frost, er det bedst at vente, til solen kommer frem og smelter sneen på undersiden ned mod bladet, så kan sneen rutsjes af ved en ganske let berøring.

Sneploven laver skader på hække og planter

Hvis man har hæk ud mod en offentlig vej, hvor sneploven kører, er man næsten sikker på at få beskadiget sin hæk med dynger af sne, som kastes ind i hækken. Jorden er stadig så varm, at den vil smelte sneen nede fra – enten nu, eller når vi på et tidspunkt igen får tøvejr. Det betyder, at sneen inde i hækken trækker hækkens grene nedad, og den indkastede sne ligger meget mere kompakt omkring grenene end sne drysset ned i hækken. Det er utrolige kræfter, der er tale om i en snedrive, der smelter nedefra. En snedrive kan flække lårtykke grene ud af en stamme, hvis lavsiddende grene trækkes med ned, når sneen smelter.

Det er næsten umuligt at fjerne sneen uden at beskadige hækken, og sneploven kommer igen efter næste snefald. Sneplovene er blevet mere og mere effektive år for år til at kaste sne – med tøsalt – langt ind i vore haver. Fem meter er ikke usædvanligt.

Tøsalt skader planter og betonoverflader

Tøsalt skader planterne. Det er derfor en god idé i byer med megen saltsjap at forsøge at holde det væk. F.eks. med halmmåtter, som kommunerne ofte bruger omkring deres egne træer langs veje og fortove.

På egen grund er man selv herre over at undgå unødig brug af tøsalt mod glat føre. Men det er vigtigt at få ryddet en sikker adgangsvej. Alternativet til at bruge tøsalt er godt gammeldags grus. Problemet er bare, at det ikke fås i passende poser i supermarkedet. Her kan man kun købe det miljøskadelige tøsalt.

Tøsalt kan i øvrigt også give skader på overflader og konstruktioner af beton, herunder fliser. Den gentagne tøproces gør betonen porøs og modtagelig for revnedannelser. Det kan du læse mere om på Bygnet.dk i artikelen Tøsaltning og betonskader.

De første frøkataloger er kommet

Mens vinteren strenges derude, kan man nyde at nærlæse de første frøkataloger og begynde at planlægge, hvad man skal have i haven i år. Har du ikke modtaget nogle frøkataloger, kan du på de fleste frøfirmaernes hjemmesider bestille et frøkatalog – se Forhandlerguiden.