Spørg eksperterne

Hvordan bekæmper vi skræpper i hestefolden?

Måske rækker mit spørgsmål for vidt, da det ikke kun gælder i haven. Jeg har en mindre landejendom, hvor jorden er udlagt til græsfolde til vores heste. Da vi flyttede ind for år tilbage, fik vi lagt græsfoldene om, bl.a. for at bekæmpe ukrudtet. Men siden er især en af foldene nu fyldt med skræpper. Og der er såmænd også mange i haven, som jeg dog bekæmper ved at grave op. Nu er mit spørgsmål, om I kunne give mig et effektivt råd til bekæmpelse af skræpperne i folden. Fik dem faktisk sprøjtet sidste år af vores lokale landmand, som tit er os behjælpelig, men jeg synes, de skræpper står om end endnu »stærkere« og »flottere« i år, så det, han sprøjtede med, synes ikke at have virket efter hensigten. Håber I kan hjælpe, da er et stort problem for os.

Med venlig hilsen
Kirsten Grander, maj 2005

Svar

Det bedste råd, jeg kan give, er den fremgangsmåde, man brugte før sprøjtemidlernes tid. Da gik man simpelt hen ud med leen og slog nælder, tidsler og skræpper ned, lige før de blomstrede. Det fjernede dem ikke helt, men det holdt dem nede, og det forhindrede, at de spredte frø. En anden – supplerende – metode består i at sætte geder på stykket, lige efter at det er slået. De tager både det afhøstede og de nye spirer, og det holder skidtet nede mere effektivt, end vi selv kan.

Den endelige løsning består i at lægge græsningsarealerne ind i et sædskifte, hvor der kommer rodfrugter året efter, at man har pløjet græsmarken op. Sådan holdt landmændene det flerårige ukrudt fra døren gennem århundreder.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Hvordan bekæmper vi skræpper i hestefolden?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider