Kan I fortælle mig noget om brændenældens morfologi?

Jeg skal skrive biologirapport, men kan ikke finde nogen informatiom om brændenældens morfologi. Kan du/I hjælpe mig?

Med venlig hilsen
Jeanita Møller, oktober 2002

Svar

Brændenælde kaldes egentlig for stor nælde, hvilket kan være årsagen til, at du ikke har kunne finde noget på den. Dens latinske navn er Urtica dioica og den hører hjemme i nældefamilien Urticaceae, hvor den har sin egen slægt, der kaldes Urtica. Liden nælde f.eks er en art i denne slægt og hedder således Urtica urens. Rent morforlogisk (»morf« = form) inddeles planten efter en række biologiske kendetegn, først familiemæssigt, dernæst slægt- og artsmæssigt.

Morforlogisk er planter i nælde-familien primært urter, der har modsatte eller skruestilede blade, ofte med små akselblade (små blade ved bladbasis) ved stængel. Der forekommer basttrevler i stængelens sikar (mange arter er tekstilplanter). Blomsterne er kan forekomme som énkønnede, tve- eller enbo. Hunblomsterne er oftest 4-tallige og grønne, hvoraf de 2 som regel er større og omslutter frugten. 1 griflede støvfang med pensel eller hovedformet fang og fire indadbøjede støvdragere. Frugterne er nødder eller stenfrugter og pollenoverførsel sker via vindbestøvning.

Slægten er ud over ovenstående karaktiseret ved følgende kendetegn: Modsatte blade, én- til flerårige urter med brændhår. Blomsterne er placeret i større eller mindre stande af nøgler, stænglen firkantet.

Arten dioica (selve brændenælden) adskiller sig endvidere ved at have æg- til hjerteformede blade (liden nælde har oval-eliptiske), der er langt tilspidsede og mat mørkegrønne i farven. Planten er i modsætning til liden nælde tvebo, hvilket betyder, at planten enten kun bærer han- eller hunblomster. Blomsternøglerne sidder i grenede stande, hvor de hos liden nælde sidder parvis i bladhjørnerne.

Brændenælde er en anelse mindre udbredt i vestjylland end i landets øvrige egne. Planten har et større system af rodskud (orangefarvede), med hvilke den breder sig. Blomstringen sker i juni på kvælstofholdige jorde og på dyrkede jorde, hvor brændenælde er stærkt konkurrencedygtig, sammenlignet med mange andre arter. Forekommer almindelivis i hegn, vejkanter, ruderater (forladte »byggegrunde«) og i askeskove.

Ovenstående er primært baseret på følgende litteratur: Dansk Feltflora, Kjeld Hansen, Gyldendal 1991; Nordens Flora, Bo Nylén & Bernt Løjtnant, GAD 1993; og Systematisk Botanik »Stængelpalnter« Niels Jacobsen & Jørgen Jensen KVL, DSR-Forlag, 2 udgave, 1994;

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent