Spørg eksperterne

Hvilke larver angriber engletrompet?

Hej Havenyt.

I sommers havde jeg problemer med mine engletrompetplanter i sommers på terassen. De stod i sol og læ og trives godt, indtil de blev spist. Larverne var ikke til at se nogen steder, men hver morgen var der spist mere. Det endte med at de i slutningen af august kun havde et par enkelte blade tilbag.

Har I noget bud på hvilke larver, der kun spiser om natten og hvordan de forebrygges til næste år, ellers hvordan de bekæmpes.

Med venlig hilsen
Ditte, november 2003

Svar

Hej Ditte,

Ja, det lyder som om, at dine engletrompeter havde et angreb af kålsommerfuglens larver. Disse larver er aktive både nat og dag, men ofte svære at få øje på, da de mest lever på bladundersiderne og også får samme farve som de blade, de lever af.

Den bedste forebyggelse er altid at plante andre planter, som kålsommerfuglen foretrækker frem for engletrompeten. Det kan være, at plante en række med grønkål i nærheden og lade både sommerfugle og larverne nyde godt af dem.

En anden god måde at forebygge angreb på er jævnligt at kikke efter æg eller mindre huller på bladenes undersider. Æggene er ca. 2 mm, gullige og er samlet i en større gruppe. De små, nyudklækkede larver vil typisk begynde at spise af bladet tæt på det sted, hvor de er blevet klækket og efterlader mange små huller, der er nemme at opdage. I begge tilfælde, både hvis du opdager æg eller små larver, så fjerner du bare bladet og bevarer på den måde resten af planten.

Bekæmpelse af angreb af større larver forgår ved at samle larverne ind og enten mase dem eller også sætte de indsamlede larver ud igen på egnede planter som f.eks grønkål. Da larverne som oftest ikke forlader deres værtsplante, før efter puppestadiet, så er der ingen risiko for, at du skulle genfinde de udsatte larver på dine engletrompeter.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen
Tonny Surrow-Hansen
Brugmansia Danmark

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvilke larver angriber engletrompet?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider