Er der nogen, der ved, hvordan man bedst beskytter sine nye frugttræer mod haren. Jeg har hørt, der er en ny spiral, der vist hedder: fejespiraler. Hvor kan sådan en spiral købes billigt, hvis man skal have ca. 50 træer pakket ind?
Med venlig hilsen
Lars Myrthu-Nielsen, november 2015
Vedr. beskyttelse mod harer findes der plantespiraler fra HD2412 (Hede Danmark), det er dem plantedoktoren kalder fejespiraler.
Selv bruger jeg netbarkbeskyttere fra firmaet Hartving i Egå. Jeg foretrækker de noget dyrere netbarkbeskyttere, fordi de ud over at beskytte mod harer og mus giver mere luft til træstammerne. Jeg har oplevet at miste næsten hundrede 1-års træer, fordi plantespiralerne virkede som et minidrivhus, der fik de unge træer til at springe tidligere ud, end hvis de havde stået uden beskyttelse. Resultatet var, at alle træerne blev ødelagt af en sen nattefrost. Det havde jeg undgået med netbarksbeskyttere.
For god ordens skyld skal nævnes at flere havecentre også fører både plantespiraler og netbarkbeskyttere.
Jeg vil gerne prøve en ide fra en kunde i vinter. Grene fra rødgran og omorika kan sættes ned omkring stammen på de træer, der skal beskyttes. Harerne kan ikke lide nålene fra grangrenene og går derfor udenom træer, der er beskyttet med grangrene. Vær opmærksom på, at vedkommende kun har prøvet med grene af rødgranfamilien – vore juletræer stammer fra normannsgran og i hvert fald rådyr, der også kan skade små æbletræer tiltrækkes af normannsgran.
Med venlig hilsen
Villy Mougaard
Planteskoleejer, Blomstergården
Søg i forhandlerguiden:
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan beskytter man nye frugttræer mod harer?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…