Spørg eksperterne

Skal hurtigvoksende kålsorter medtages i sædskiftet?

Jeg holder meget af kål og nyder det meget – især efterår og vinter. I bøgerne anbefales det, at der bør gå 4–6 år mellem et bed anvendes til dyrkning af kål, for at undgå kålbrok.

Nu vil jeg også gerne dyrke rucola og sennepsspinat mm. Den rucula, som jeg har valgt er den flerårige og den er faktisk kommet op igen. Sennepsspinat har jeg købt hos Solsikken og den hedder brassica rapan japronica.

Der foruden har jeg fået to typer kål af min svigermor, som bor i Galicien, Spanien. Jeg kender ikke
navnene, men den ene vokser og bruges som spinat, og den anden – palmekål – er flerårig dernede og man plukker de nederste blade. mens planten vokser opad.

Så der er trængsel i kålbedene. Mit spørgsmål er derfor: Hvor stor er risikoen for at få kålbrok i haven og hvor nøje skal jeg være med f.eks. sennepsspinat, der jo kun lever kort tid i jorden?

Med venlig hilsen
Malene Kamstrup, april 2002

Svar

Inden jeg svarer på det med sædskiftet, har jeg lige et par kommetarer til arterne:

Almindelig rucola, Eruca vesicaria ssp. sativa, tilhører kålfamilien, mens Vild rucola, Diplotaxis tenuifolia, er en helt anden art, selv om den har den intense rucolasmag. Der er således ingen problemer med at dyrke den vilde rucola i forhold til sædskiftet. Det er efter min mening også både den flotteste og mest velsmagende.

Palmekål er toårig – overvintrer og blomstrer i foråret. Den er meget dekorativ og en velsmagende grønkålstype. Man kan købe frø af den.

Brassica rapan japronica er en af de mange asiatiske bladgrønsager, som tilhører kålfamilien. Den kaldes sennepsspinat eller Mibuna. De asiatiske bladgrønsager har en meget hurtig udvikling fra såning til høst af blade.

Radiser, majroer, ræddiker og glaskål tilhører også kålfamiien.

Grunden til at det er vigtigt, at man har et godt sædskifte for kål, er, at hvis man dyrker kål for ofte på samme stykke jord, øges risikoen for kålbrok. Hvis dette sker, vil man ikke længere kunne dyrke kål med et godt resultat, og det er nødvendigt helt at undlade kåldyrkning i en længere årrække.

Det er vigtigt at overholde det for de korsblomstrede arter, som står på jorden det meste af dyrkningsåret. Hvis man dyrker kål i sin have bør man i øvrigt undlade at bruge raps som efterafgrøde, da den også er korsblomstrende. Man kan lige så godt så efterårshaven til med en blanding af arter som havre, vintervikke, honningurt og boghvede, som ikke har nære slægtninge i haven.

Normalt siger man, at man kan slække lidt på sædskiftet, hvis man bruger blandingskultur og efterafgrøder, da man derved øger mangfoldigheden af planter på arealet.

På Danmarks Jordbrugsforskning, Årslev, har man et 6 år sædskifteforsøg i gang, hvor et af skifterne er en kålmark. Her har man indlagt en efterafgrøde med rybs, som også er korsblomstrende, mellem to kålafgrøder. Man er opmærksom på problemet, men der er ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, at risikoen for at få kålbrok øges ved kortvarige korsblomtrende afgrøder. Heller ikke nogen, der viser, at der ingen risiko er.

Det er vigtigt at vide, at der kan være en risiko, så du kan stilling til, hvad du vil gøre i din have. Jeg har i årevis »smuglet« kortvarige afgrøder, især de asiatiske bladgrøntsager ind i andre bede end de, hvor kål var tilladt i forhold til sædskiftet. Men jeg har altid overholdt, at de ikke blev dyrket, hvor der havde været kål året før eller skulle være det året efter.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Sædskifte > Skal hurtigvoksende kålsorter medtages i sædskiftet?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider