Jeg har en meget frodig Bougainvillea, men jeg har ikke fået den til at blomstre. Uanset hvormeget jeg skærer den tilbage, er den i løbet af kort tid meget stor og smuk i løvet, men ingen blomster. Den er opstammet og jeg har haft den i godt 3 år. Hvad skal jeg gøre for at få blomster?
Med venlig hilsen
I. Danielsen, august 2002
Blomstring afhænger dels af beskæring, dels af gødningsforsyning. Der er flere dyrkede arter af Bourgainvillea. Fælles for dem er deres frodige vækst sommeren igennem; det er vigtigt at gødningsmængden reduceres gradvist i løbet af efteråret (fra september) for så at ophøre helt vinteren over, hvor lysindstrålingen ikke er så stor. Fra november til marts har de bedst af en temperatur på 8–12 grader C, da denne temperatur fremmer blomsterknopdannelse. Markante og stærkt svingende temperaturer kan få planterne til at smide knopperne.
Beskæring kan dels ske efter blomstring, hvilket vil sige i juni–juli, alt efter art, eller efter vinterhvilen. I februar–marts bør beskæringen ikke være for hård, da en del af vinterens dannede blomsterknopper herved bortskæres. Bourgainvillea glabra ‘Alexandra’ er den, der svigter oftest med blomstring. Denne sort er lunefuld og kan tvinges til at blomstre ved at veksle mellem moderat udtørring og lave temperaturer afløst af varme, vand og lys.
Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Billige solide stauder – Se webshoppen
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvordan får jeg min bougainvillea til at blomstre?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…