Nu trænger jeg virkelig til trøst. Jeg glæder mig hver dag, når jeg går forbi mine roser og ser det frodige, ca. 4–5 cm høje bunddække af krybende torskemund med små blå blomster. Forleden dag læste jeg i avisen, at planten blev nævnt som ukrudt. Nu vil jeg gerne spørge: Kan dette være sandt?
Med venlig hilsen
Hanne Bonnichsen Jensen, oktober 2004
Det vil være fejlagtigt at kalde denne lille flittige bunddækkeplante for ukrudt.
Vedbendbladet torskemund er det korrekte danske navn og Cymbalaria muralis er dens latinske navn. Det er en lille 5–10 cm høj plante med duftende violette blomster og små nyreformede blade med en rødlig underside. Desuden findes der en hvid og rosa sort.
Torskemund har en evne til at vokse overalt. Den breder sig, hvor den kan i revner og sprækker, men det gør den netop godt. Den skaber frodighed, hvor der normalt ikke kan voksne andet omkring belægninger og hvor der ellers er lys og lidt jord. Omkring vores indgang breder torskemund sig lystigt i revner og fuger.
Den er fortrinlig i bunden af krukker. Jeg har den i flere krukker, hvor den netop er god og skaber et fint bunddække. Cymbalarium er meget nøjsom, og det er begrænset hvor meget vand, den har behov for. Så lad blot vedbendbladet torskemund forskønne din have og dine uderum.
Vedbendbladet torskemund er en køn lille plante. Foto: Karna Maj
Vedbendbladet torskemund er utrolig nøjsom – her vokser den (th.) på en østvendt mur i Vordingborg urtehave (anlægget ved Gåsetårnet). Foto: Karna Maj
Med venlig hilsen
Anne Bay Knudsen
Havearkitekt, Havearkitekt Anne Bay
Søg i forhandlerguiden:
Billige solide stauder – Se webshoppen
Alt til den økologiske have
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Er torskemund et smukt bunddække eller ukrudt?
Kommentarer
Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…