Jeg vil gerne videl hvad det er for en plante, der er kommet op i min køkkenhave. Den er kommet op sammen med mine rødbeder. Er det en ukrudtsplante eller hvad er det?
Den får nogle lange trompetformet hvide blomster, de springer ud når det er lyst, og der kommer også nogle store grønne kastanjelignende frugter med nogle stikkere på.
Jeg håber I kan hjælpe mig, så jeg kan få svar på, om jeg skal hive den op eller lade den stå.
Med venlig hilsen
Nina Pedersen, oktober 2003
Hej Nina
Tak for de smukke billeder. Det, der er kommet op imellem dine rødbeder, er en Datura-plante. På latin hedder den Datura stramonium var. stramonium og på dansk pigæble.
I udlandet kender man mange smukke prydplanter fra slægten Datura. Flere er storblomstrede. Datura wrightii kan få op til 26 cm lange trompetformede blomster. Verdens mindste Datura-blomst findes hos arten Datura pruinosa og bliver ikke meget mere end 5–6 cm lang. Datura stramonium var. stramonium har hvide blomster af mellemstørrelse. Nogle anser alle Datura-planter for at være uønsket haveukrudt, men endnu flere holder af dem for deres smukke velduftende trompeter.
Det er svært for mig at fortælle dig, om du skal hive planten op eller ej. Jeg vil foreslå, at du trækker den op, hvis du ikke bryder dig om den eller lader den stå, hvis du kan lide, at den er der. Hvis du synes godt om planten, kan det imidlertid være en god ide til næste forår, at du sår frøene fra din planten i prydhaven. Alle engletrompeter (Datura og Brugmansia) er lige som mange andre blomsterplanter giftige og derfor ikke egnet til varigt ophold i urtehaven. Frøene får du fra den piggede frøkapsel. Når denne er moden revner den i fire regelmæssige klapper og så er det bare at klippe den af og ryste frøene ud og tørre dem på en avis eller lignende. På den måde kan du dyrke planten år efter år, så længe du ønsker.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, Nina.
Med venlig hilsen
Tonny Surrow-Hansen
Brugmansia Danmark
Søg i forhandlerguiden:
Billige solide stauder – Se webshoppen
Alt til den økologiske have
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvad er det for en plante med trompetformede hvide blomster der er spiret frem i min køkkenhave?
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…