Spørg eksperterne

Hvad er den brune belægning på mine pæoner?

Jeg har tre flotte gamle pæoner i min have. I fjor blev de alle tre angrebet af en slags brun belægning på undersiden af bladene, som gjorde at planterne krøllede sammen og visnede hen efter blomstring. Jeg klippede da hele planten ned og håbede de ville klare sig til næste år. Og de kom op, grønne og fine, men efter blomstring er de alle begyndt at få den samme brune belægning igen.

Kan jeg have overgødsket dem? Og hvad kan jeg gøre for at redde dem? Jeg vil så nødig skaffe mig af med dem.

Med venlig hilsen
Janne Kjellberg, august 2003

Svar

Jeg tror du har angreb af pæongråskimmel, Botrytis paeonia. Her starter angreb på blade eller i bladhjørner, hvorefter det breder sig så hele planten eller dele af den visner. Angreb på pæon kommer ofte igen på de samme planter, da nogle er mere modtagelige eller svækkede end andre. Ind i mellem skyldes problemerne, at planten står for dybt, og dermed er stresset, andre gange fordi der er tale om en moderne, mere modtagelig sort. Jeg synes at du skal overveje at skifte planterne, hvis problemet fortsætter. Du kan omplante til efteråret og sørge for, at der ikke er vissent løv og gamle blade ved jordoverfladen til foråret, der kan smitte påny. De såkaldte vinterknopper på rodklumpen skal befindes sig 3–5 cm under jordoverfladen, ikke dybere. Angribes pæonerne stadig, så udskift planterne.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvad er den brune belægning på mine pæoner?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider