Spørg eksperterne

Hvad kan man plante i våd lerjord og skygge?

Jeg har gravet et stykke jord på min græsplæne op, da det kun var mos, der var tilbage på grund af konstant skygge fra hækken. Det var så sumpet, at jeg heller ikke kunne køre med håndskubberen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig et bed med hvide og lyserøde blomster. Er der nogle stauder, planter eller buske, der kan trives under sådanne forhold? Håber i kan hjælpe mig.

Obs. der er ikke plads til store træer.

Med venlig hilsen
Marianne Tørring, august 2011

Svar

Hermed et planteforslag til en leret jord i skygge. Da ønsket går på noget med hvide og lyserøde blomster, kan jeg foreslå følgende:

Buske
Hvid kornel (hvide blomster og bær; røde grene)
Almindelig benved (grønne blomster, men lyserøde frugter)
Tatarisk gedeblad (lyserøde blomster)
Carolina rose (lyserøde blomster)

Stauder
Hvid fredløs (hvide blomster)
Almindelig kattehale (lyserøde blomster)
Hamphjortetrøst (gammelrosa blomster)
Kærmysse (hvide blomster)
Kinesisk pragtskær (lyserøde, hvide eller røde blomster)
Canadisk hønsebær (hvide blomster; røde bær)
Knoldfladbælg (lyserøde blomster)
Finbladet bjørnerod (hvide blomster)
Almindelig fjerbusk (hvide blomster)

Planterne blomstrer på vidt forskellige tidspunkter, og de har også meget forskelligartet løv, så der skulle være noget at gå i gang med…

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvad kan man plante i våd lerjord og skygge?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider