Hvorfor forbliver nogle modne tomater grønne på bagsiden og lidt hårde?
Med venlig hilsen
H. Weng, august 2002
Både grønne pletter (områder, der ikke modnes sammen med resten af tomaten, men forbliver hårde og grønne) og grønnakkede frugter (kun »toppen« af frugten er grøn/gul i stedet for rød) forekommer hos tomater. I begge tilfælde er det en vækstskade eller fysiologisk skade, der kan skyldes høje temperaturer (ikke sollys som sådan) kombineret med eller som årsag til dårligt optag af kalium. F.eks. kan planter i en meget varm periode også komme til at mangle vand, hvilket kan gå ud over deres rodsystem og deres næring.
For at undgå grønne pletter er det vigtigt at vande jævnligt, sørge for god ventilering, og evt. give ekstra kalium. Det kan f.eks. være gennem jorddækning med tang eller kulsukkerblade, vanding med tangekstrakt (evt. bladgødning fra en blomsterforstøver) eller gødningsvand lavet fra brændenælder eller kulsukkerblade.
Nogle tomatsorter er genetisk disponeret til at få grøn nakke – næsten lige meget hvad man ellers gør – når lufttemperaturen er høj. Hvis dette er et problem, er det nok bedst at finde en anden sort.
I øvrigt er det bedst for tomatplanten, at den har mange blade til at bidrage til fotosyntesen – og bedst for frugterne, at de har så meget bladskygge som muligt, for at holde temperaturen nede. Så lad være med at fjerne blade (jeg taler ikke om sideskud), medmindre de er syge, eller der er brug for mere luft omkring planten. Fjern f.eks. de nederste bladgrene, men lad være med at ribbe planten hele vejen op.
Med venlig hilsen
Lila Towle
Formand for Frøsamlerne, Frøsamlerne
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvorfor får tomater grøn nakke?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…