Jeg håber på at få svar på nedenstående spørgsmål:
Kan frugt, som er smittet med gul monilia, lægges i en kompost, som står i nærheden af de smittede frugttræer.
Med venlig hilsen
Hanne Isaksen, september 2019
Kære Hanne,
Det korte svar er »Nej. Frugter smittet med svampesygdommen gul monilia skal ikke i komposten«.
Svampesporerne spreder sig med vind, vand og insekter i sommertiden, og angriber frugter, der har et indgangsår efter insektgnav, revner e.l., hvilket mange frugter helt naturligt har. Så det er en god idé at få de angrebne frugter helt ud af haven, så de ikke kan smitte videre.
Fjerner man alle nedfaldne frugter og ikke mindst frugtmumierne på træerne, så snart de dukker op, så er der en god chance for at begrænse næste års angreb.
Du kan læse mere om gul monilia, forebyggende metoder og et middel ved allerede angrebne træer i artiklen »Gul monilia«.
Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Kan frugter med gul monilia komme i komposten?
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…