Spørg eksperterne

Hvordan får vi nedfaldsæbler til at kompostere hurtigt?

Vi har en ret stor have, med en del frugt træer. Her til efteråret er der en del nedfaldsfrugt, som vi kører væk. Hvordan bruger vi det bedst i komposten? Hvis det ligger i bunker, rådner det bare, hvis vi dækker det med andet haveaffald, er det ofte ikke nedbrudt til næste efterår.

Har I et godt råd?

Med venlig hilsen
Jakob Weis, november 2004

Svar

Jeg har jeg aldrig oplevet at finde uomsatte æbler i komposten et helt år efter. Men de vil selvfølgelig inde midt i en kompostbunke, hvor temperaturen ikke kommer så langt ned, kunne holde sig til først på sommeren, hvis de er så hele, at mikroorganismerne ikke kan komme i gang. Det drejer sig derfor om at åbne adgangsveje for nedbryderne:

  • Hak dem itu med en spade eller lignende, så de bliver beskadiget, så nedbryderne kan komme i gang med at omsætte dem.
  • Læg dem evt. i et lag øverst i bunken, så de får frost. Når de først har fået frost, rådner de. I kan evt. også vente med at blande dem i komposten, indtil de har fået en gang frost. Men æbler tåler ned til 5° frost, førend de fryser – de har jo et højt sukkerindhold.

Jeg har et par alternative forslag til brug af de mange nedfaldsæbler:

  • Med så mange æbler vild et være oplagt at presse most – se artiklen Pres most af nedfaldsæblerne
  • Lad dem ligge på nedfaldsstedet eller læg dem et sted, hvor fuglene kan æde af dem i løbet af vinteren – de elsker halvrådne æbler. Og så kan man få den ekstra oplevelse at få invasion af sjaggere i store flokke, når vinteren er mest kold. De æder i stor stil og skider det meste ud i haven igen. Det er virkelig hurtig omsætning. De forvandler hvert år i februar min nabos nedfaldsæbler under mange frugttræer til fin gødning på den måde. Men her har man selvfølgelig ikke styr på, hvor gødningen placeres.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM gødning til hus, have og drivhus

Solsikken

Alt til den økologiske have

Ormeposten

Fragtfrie kompostorme

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Kompost > Hvordan får vi nedfaldsæbler til at kompostere hurtigt?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider