Hvordan får jeg gang i kompostbunken?

Jeg har haft haveaffald, herunder nåletræsgrene, græsaffald + diverse andet haveaffald, liggende i et hjørne af haven i flere år. Det vil ikke rådne og nu er jeg ved at være træt af at have denne bunke, der er 2 meter høj liggende. Jeg har ikke lagt nyt affald de sidste 2 år.

Hvad skal jeg gøre for at fremme processen.

Skal jeg købe orme, i bekræftende fald hvor købes de, og hvornår skal det ske.

Med venlig hilsen
Børge Andresen, november 2003

Svar

Det er jo altid svært at vurdere en kompostbunke, som man ikke se, få fingrene i og prøve at vende rundt i. Men jeg har da en ide om, hvad der kan være galt, og nogle anvisninger på, hvordan du får gang i processen.

Bunken er for luftig og tør

Nu skriver du ikke hvor store grenene er, men er de flere cm i diameter, så tager de flere år om at kompostere. Grene på 1 cm i diameter plejer at forsvinde på 1–2 år. Men det forudsætter, at de er i god kontakt med det andet kompostmateriale, og at det er tilpas fugtigt hele året.

Når det hele ikke rigtig omsættes, er det antaglig fordi der er for meget luft i bunken. Det skyldes sikkert grenene, som skaber luftlommer. Og dermed tørrer bunken også let ud i sommerhalvåret. Så antagelig har den effektive komposttid for bunken måske været 3–6 måneder ud af de to år. Så hvis du ikke gør noget, så har det lange udsigter.

Pas på pindsvinene

Men bunken har sikkert lige nu en helt anden god funktion. Hvis du har pindsvin i haven, er der stor sandsynlighed for, at de her i november er gået i vinterhi i din bunke, og så bør du ikke flytte rundt på den før til forår, nærmere bestemt først i maj, hvor du kan være sikker på, at pindsvinene er vågnet, så de kan tøffe ud, når du begynder at rumstere med bunken. Tag alligevel forsigtigt i kompostmaterialet, da det er en ubehagelig oplevelse at spidde et pindsvin med greben, især for pindsvinet, som sikkert dør af det. Hvis du bor i et område, hvor der ikke er pindsvin, kan du godt gå i gang nu.

Grenene skal ud af bunken

Du bliver nødt til at tage grenene ud af bunken, som ikke kan betegnes som en kompostbunke, men en affalds- eller samlebunke. Der er så flere muligheder, alt efter din adgang til maskineri og bil med trailer. Du kan findele dem manuelt med en økse, flise dem, eller køre dem på genbrugsstationen. Du skal derimod ikke brænde dem af, da netop forbrænding af nåletræ har vist sig at give en høj koncentration af PAH forbindelsen reten, og der er jo ingen grund til at forurene sin egen havejord. PAH forbindelser er tjærestoffer.

Hvis du fliser eller hugger grenene i småstykker (max 30 cm lange), kan de kommes med i komposten, men grenstykkerne vil stadig, alt efter tykkelse, ikke omsættes med samme hastighed som det andet affald. Dvs. at de antagelig skal sigtes fra og tilbage i en ny kompost et år mere.

Sæt en kompostbunke

Resten af komposten stikkes om til en ny bunke. I bunden af komposten kan du anbringe mindre grenstykker, som vil sørge for at der er iltadgang fra bunden. Du tager det mindst omsatte materiale fra samlebunken og kommer det inderst i den ny kompostbunke. Det er antagelig det yderste, men i en luftig bunke kan det også være det inderste. Det er vigtigt, at kompostmaterialet er godt fugtigt, så du skal måske vande bunken for hvert 10 cm lag, du lægger på. Bland de forskellige materialer, det giver en bedre kompostering.

En kompostbunke skal helst være 1–1,5 m bred og 1 m høj og så lang, som der er kompostmateriale til.

Du kan evt. til sidst gå en tur på toppen af bunken for at være sikker på, at den ikke er for løs. Det er især nødvendigt, hvis materialet ikke er findelt til max 20–30 cm længde.

Derefter forsyner du bunken med et dække, som forhindrer at vinterens regn udvasker de næringsstoffer, som der sikkert stadig er en del tilbage af, selv om bunken har ligget i 2 år. Dækket skal desuden beskytte mod udtørring og fordampning, når det bliver problemet til foråret. Dækket kan være et 10 cm lag halm, plast, et gammelt gulvtæppe eller lignende.

Kompostorm giver hurtigere omsætning

Hvor der er kompostbunker, kommer der normalt mange forskellige slags orm, både stor regnorm og forskellige overfladeorm. Kompostorm er en speciel overfladeorm, er ikke søger ned i jorden og derfor dør hvis bunken bundfryser, men ormenes æg inde i ægkokonerne overlever og klækkes i foråret. Kompostorm bruger man mest i lukkede kompostbeholdere, men de fremmer også processen i en åben kompostbunke, og de fleste år overlever de vinteren i større kompostbunker. Det er sikrest at vente til det tidlige forår med at købe orm, og deres aktivitet i løbet af vinteren er da også begrænset, da de »nedlægger arbejdet«, når temperaturen er under 5° C. Du kan sikkert få nogle fra andre haver, eller måske udleverer din kommune kompostorm til haveejerne i foråret i forbindelse med en kompostdag på genbrugspladsen. De kan også købes i Den Økologiske Have.

Kompostering tager tid

Hvis du sætter komposten nu, vil jeg tro at du kan begynde at bruge komposten til næste sommer. Kan du først sætte den i maj sammen med alt det haveaffald, som du samler sammen i løbet af foråret, vil du have færdig kompost til brug i foråret 2005. Det kan evt. bruges som halvomsat kompost til jorddække på et tidligere tidspunkt.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave