Spørg eksperterne

Kan regnormene ikke lide at være i hestemøg?

Jeg har været heldig at finde et sted, hvor der kan hentes al den hestemøg, der behøves. Jeg tømte næsten, hvad der var i kompostbeholderen. Da det ikke var helt omsat, blev det brugt til fladekompostering. Jeg lod lidt være tilbage, og det vrimlede med orm i alle størrelser. Efter tilførsel af hestemøg, iblandet lidt køkkenaffald samt jord, kan det konstanteres, at der ikke er èn orm tilbage. Kan de ikke lide møget? Eller kommer der senere orm til? Det vrimlede med orm i det, der blev fordelt i haven

Med venlig hilsen
Beby J. A. Madsen, maj 2010

Svar

Jo, ormene kan skam rigtigt godt lide hestemøg, men i små mængder ad gangen og med rigelig lufttilførsel.

Det lyder desværre, som om du har lavet en blanding, som er meget koncentreret og som lukker af for lufttilgang. Dér vil du ikke finde orme, og omsætningen vil – hvis jeg har ret i min formodning – blive ildlugtende og møddingagtig. Så du må snarest muligt have løsnet og »fortyndet« hestemøg-køkkenaffald-jord-blandingen. Til det skal du bruge alle de stive staudetoppe, visne blade, savsmuld eller kviste, du kan skaffe. Grav lidt ned i bunken, anbring det løse materiale, og ryst så hestemøget løst ned mellem det grove. Gentag det over hele bunken, så der er rigeligt med åbninger og huller ned under møget.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Fragtfrie kompostorme

FAUSOL A/S

HORNUM gødning til hus, have og drivhus

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Kompost > Kan regnormene ikke lide at være i hestemøg?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider