Spørg eksperterne

Er der en simpel metode til at undersøge jord for pesticider?

Allerførst vil jeg spørge, om I har kendskab til en forholdsvis simpel metode til at undersøge jordprøve for pesticider.

Vi har haft jordfygning, så vores have og ikke mindst køkkenhave har fået et ordentlig lag jord (10–30cm) fra naboens mark, som ikke får for lidt, når der sprøjtes mod ukrudt.

Er nogen bekendte med juraen i den forbindelse? Kendskab til ligenende sager. Forgiftning af økologisk dyrket jord (forgiftning af sagesløse).

Med venlig hilsen
Nanna Topsøe Graversen, april 2011

Svar

Når man vil afsløre, om der er væksthæmmende stoffer i en jord, kan man bruge den hurtige husholdningsmetode, som er følgende:

  • Tag et syltetøjsglas og fyld det 3/4 op med den jord, der er mistanke til.
  • Gennemfugt nu jorden, og udså en jævnt fordelt mængde karsefrø på overfladen af jorden i glasset.
  • Læg husholdningsfolie over og stil glasset lyst, men ikke for varmt.

Hvis jorden ikke indeholder væksthæmmende stoffer, vil frøene spire hurtigt og samtidigt, og de små planter vil vokse normalt. Hvis der er små mængder af hæmmende stoffer, vil frøene spire ujævnt, og en del af planterne vil sygne hen. Og endelig, hvis der er meget af de væksthæmmende stoffer i jorden, vil man kun nå at se en lille, hvid rodspire komme ud af frøene, før den visner bort.

Læg mærke til, at der her er tale om alle mulige slags væksthæmmere: salt, gødning, sumpgas, ammoniak, opløsningsmidler, rengøringsmidler, desinfektionsmidler osv. samt altså også de egentlige, målrettede ukrudtsmidler. Derfor kan husholdningsmetoden kun afsløre, at noget er galt, men derimod ikke, hvad der helt præcist er årsagen.

Desuden må jeg tilføje, at selv om det juridiske ikke er mit felt, så er jeg overbevist om, at man får brug for meget præcise analyser af jorden, inklusive meget præcise oplysninger om vejrlig og tidspunkt for prøveudtagningen, behandling af prøverne, metoden der er anvendt ved udtagningen, og hvilke kvalifikationer prøveudtagerne havde for at udføre deres afbejde.

Her på Havenyt.dk kan du finde en række artikler om sprøjteskader fra sprøjtning af nabomarker – de findes under Sprøjteskader. Se også Nabobrev om sprøjtning

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Jord > Er der en simpel metode til at undersøge jord for pesticider?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider