Spørg eksperterne

Kan vi forynge en 30 år gammel thujahæk?

Jeg overtog i vinters et hus med en 20 meter lang thujahæk, som er to meter bred i den ene ende og en halv meter i den anden. Den tidligere ejer har klippet hækken for langt ind nogle steder, så der er kommet nogle »døde« steder, hvor den ser vissen ud. Hækken har intet grønt i toppen, hvis man ser oven fra og ned i hækken.

thujahæk

En lang 30 år gammel thujahæk med stedvis bare pletter. Foto: Helle

Vi har haft klippet den en gang, hvor der kun blev klippet, så den stadig var grøn. Hækken er ca. 30 år gammel.

Vil hækken igen blive grøn på de visne steder? Kan man på nogen måde klippe hækken, så den får en ens brede hele vejen igennem, hvilket jo vil sige at den skal klippes helt ind i den tykke ende, og hvis man gør det, vil den så nogle sinde blive grøn igen? Hvis man på nogle måder kan klippe hækken, ville man så kunne klippe den ene side først, og når den så er blevet grøn, så kunne klippe den anden side?

Med venlig hilsen
Helle, september 2009

Svar

De følgende råd gives med det forbehold, at hækken består af gamle planter, og at det derfor kan blive langsommeligt og besværligt at få den vakt til live igen.

Thuja har evne til at bryde fra gammelt ved. Det betyder, at planten kan danne nye, grønne skud fra gamle grene, som ellers for længst er afløvede. For at det skal kunne ske, må der dog lys til, så kuren består under alle omstændigheder i klipning.

Den rette metode ved så gamle hække er – som spørgeren selv antyder – at klippe den ene side af hækken ind først. Derpå venter man, indtil den har dannet sunde og livskraftige grønne skud, og til sidst klipper man så den modsatte side ind.

Det bedste tidspunkt for klipning af stedsegrønne hække (taks, thuja og ædelcypres) er i begyndelsen af august. Så desværre må kuren vente til næste år.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan vi forynge en 30 år gammel thujahæk?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider