Spørg eksperterne

Skal kvikgræs fjernes, før der anlægges en ny græsplæne?

Hver aften går jeg ude og piller kvik til den store guldmedalje. Jeg kan ikke lige overskue, hvad der sker, når vi skal have anlagt græsplænen. Så hvad gør vi der? Fræser grundigt og hvad så? Lade jorden stå igen og pille videre, eller vover vi pelsen som naboerne og sår bare eller lægger rullegræs? Og det med rullegræsset, er det spildte penge, hvis kviken kommer op og ødelægger det?

Håber I kan hjælpe en nybegynderfamilie i et nybyggeri. På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Bettina Ratgen, juni 2003

Svar

Om man vælger rullegræs eller udsåning, det kommer – i denne sammenhæng – kun an på pengepungen. Kvikgræsset vil forsvinde under begge omstændigheder, for det er den konstante klipning, som dræber det.

Jeg set et sted, hvor man sprang alle formaliteter over og gik direkte i gang med at slå kvikgræsset, og i løbet af bare én sæson havde man en plæne, der lignede de fleste andre, og som bestod af de samme planter, dvs. mest flerårige græsarter. Der var også forskellige ukrudtsplanter (vejbred, ærenpris, tusindfryd, kløver, mælkebøtter og tidsler) og der var en del ukrudtsgræs (mest énårig rapgræs), men ingen kvivkgræs.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM græsfrø: Kvalitets græsblandinger

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Skal kvikgræs fjernes, før der anlægges en ny græsplæne?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider