Da vores plæne i år har være snedækket næsten uafbrudt i 2,5 måned, er den på meget store områder dækket af et hvidt fnulret lag, som jeg gætter på kan være sneskimmel. Kan plænen reddes, eller hvad gør vi? Jeg kan se, at flere naboer har samme problem.
Med venlig hilsen
Iben Skovgaard Olesen, marts 2010
Det er helt rigtigt, at denne vinter har været meget hård ved græsplænerne. Sneskimmel er grimt at se på, og den dræber græsplanterne på de steder, hvor svampen har været i gang, men plænen som sådan er dog ikke ødelagt. Skaderne begrænser sig til de synlige pletter, og man kan sagtens udbedre dem. Det foregår sådan:
Hvis man vil forberede græsplænen på næste vinters strabadser, bør man standse al gødskning med udgangen af august, og desuden bør man øge græssets længde til mindst 6 cm efter den sidste klipning før vinteren.
Se mere om emnet i artiklen Sneskimmel.
Græsplæne angrebet af sneskimmel – skaderne begrænser sig til de synlige pletter. Foto: Karna Maj
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Hvad gør vi ved sneskimmel i græsplænen?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…