Spørg eksperterne

Hvordan passer jeg et kumquattræ?

Jeg har lige købt et kumquattræ og kunne derfor godt tænke mig at vide, hvordan det skal passes, for at have det optimalt. Hvis man kan få nogen bøger om dem, ville det være dejligt.

Med venlig hilsen
Ann-Mari, marts 2006

Svar

Kumquat siges at være mere hårdføre og nemmere at dyrke end de nærtbeslægtede citrus.

Kumquat skal frem for alt placeres lyst og så solrigt som muligt. Kan placeres udendørs fra slutningen af maj til sidst i september på en lun plads i læ.

Træet vandes udelukkende med regnvand eller kogt, afkølet vand og skal holdes jævnt fugtigt i vækstsæsonen fra forår til efterår. I samme periode gødes træet med flydende hvergangsgødning. Giv gerne træet en overbrusning nu og da.

Ældre eksemplarer behøver kun ompotning hvert andet eller tredie år, og det er vigtigt, at der er godt dræn i potten.

Træet skal helst overvintres lyst og køligt ved 2–10° C, og i denne periode vandes træet sparsomt, og holdes kun lige fugtigt. I marts–april placeres træet igen lunere ved 15–20° C.

Der forhandles to arter af kumquat: Oval kumquat, Fortunella margarita og rund kumquat, Fortunella japonica. Kumquat er som citrus et lille træ med hvide, velduftende blomster og spiselige, citruslignede frugter, der spises hele.

Held og lykke med din kumquat!

Prøv også at se opslagsværket Eksotiske Frugter, som er en del af EMU, Danmarks undervisningsportal. Her finder du en god artikel om kumquat

Med venlig hilsen
Dorte K. Rhode Nissen
Biolog med speciale i botanik, Nissen Consult

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvordan passer jeg et kumquattræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider