Nu har jeg lige set Jamie Oliver sige, at squash, zuchini og courgette er det totalt samme. Passer det? Jeg troede, at det var flere slags inden for samme art? Lidt ligesom der findes forskellige slags græskar.
Med venlig hilsen
Astrid Alstrøm, marts 2004
Begge har ret. Squash (summer squash), zucchini og courgette er hhv. det amerikanske, italienske og franske navn for samme køkkenurt – bredt forstået (normalt arten Cucurbita pepo). Ligesom vi kan sige æble, pomme eller apple om samme frugt. Men der er selvfølgelig også mange sorter af squash/courgette – runde, aflange, lysegrønne, mørkgrønne, gule osv. Der er lidt forskel i f.eks. fasthed og hvor stærkt smagen er, men også kun meget lidt – meget mindre end med æbler – så man kan bruge alle typer til de samme retter. Så Jamie Oliver har nok ment, at det var lige meget, om din grønthandler kaldte dem ved dette eller hint navn – du får samme grønsag.
Med venlig hilsen
Lila Towle
Formand for Frøsamlerne, Frøsamlerne
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Er squash, zuchini og courgette samme grønsag?
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…