Spørg eksperterne

Hvad hedder den underlige grønne frugt?

Frugten på billedet er plukket i det sydlige Tyskland i september måned fra et træ med busket krone ca. 4 m høj. Frugten er på størelse med en lidt stor tennisbold. Vi vil meget gerne, om der er nogen der kan fortælles os, hvad den hedder.

Maclura pomifera, osagetorn

Den underlige grønne frugt. Foto: Henning Ravnholt

Med venlig hilsen
Henning Ravnholt, oktober 2010

Svar

Frugten er dannet på det lille træ osagetorn, Maclura pomifera, som hører hjemme i staterne Arkansas og Texas, USA. Den er sjældent dyrket, og ses kun meget sjældent i Europa, så det er ikke så sært, at spørgeren undrer sig. Frugtsaften har været brugt som afskrækningsmiddel overfor insekter, og der er håb om, at den kan bruges til at holde myg borte. Veddet er meget sejt og tungt og derfor meget eftertragtet som materiale til fremstilling af buer.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Hvad hedder den underlige grønne frugt?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider