Spørg eksperterne

Hvor kan jeg købe hasselgrene til opbinding?

Jeg søger hasselgrene til en mere naturlig opbinding i min have. Jeg skal bruge en del, så det må evt. gerne også være et sted, hvor man kan købe dem engros.

Med venlig hilsen
Carina Andersen, februar 2015

Svar

Jeg bruger hasselgrene til opbinding i min have, og du har ret i, at grene med bark giver et mere naturligt look. Når jeg bruger hassel, er det udelukkende, fordi jeg har ca. 50 m hasselhæk, hvor jeg kan hente dem efter behov. Hvis jeg skulle købe, ville jeg ikke gå specifikt efter hassel, da de ikke er særlig rådfaste. Efter 2 sæsoner i jorden, så knækker de i jordoverfladen, også selv om de har været taget op om vinteren. Derfor starter jeg med dem for lange, så de kan bruges to år mere efter første gang knæk.

De fleste prydbuske har faktisk grene, som er væsentlig mere holdbare. Jeg har f.eks. ret tynde grene fra en smalbladet sommerfuglebusk, som er mindst 10 år gamle og stadig i brug.

Man kan købe granrafter, men gran har heller ikke så lang holdbarhed i jord. Robiniepæl har lang holdbarhed, men de fås kun som firkantsavede, dvs. uden bark, eller runde uden bark. Men de får jo et mere naturligt look med tiden. Se artiklen Opbinding med granrafter.

Hvis du vil have runde opbindingspæl med bark, så må du nok selv gøre en indsats for at få fat i dem. Jeg tror ikke, at du kan købe dig til dem. Du kan jo begynde med at sprede rygtet, og så håbe der er nogen, der skal have tyndet ud i buske eller fældet træer i vennekredsen. Hold øje med, hvad der foregår i nabolaget. Hvis de ikke er alt for strikse på den kommunale genbrugsplads, kan du måske få lov til at gå amok med en sav eller grensaks.

Prøv at se på landbrugets hegn. Måske kan du finde en landmand, som alligevel skal have skåret et hegn ned – det gør man med mellemrum.

Du kan også prøve at oprette et opslag på Del Jorden og efterlyse hassel- og andre grene. Måske er du heldig, at der er en eller flere, som skal fælde et helt hegn.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Robinie.dk – SkovTrup

SkovTrup – Miljørigtigt Træ til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Anlæg > Hvor kan jeg købe hasselgrene til opbinding?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider