Spørg eksperterne

Hvordan opstår kernefri vindruer?

Hvordan opstår kernefri vindruer. De er jo ikke fra naturens side kernefri.

Med venlig hilsen
René Ploug Hansen, januar 2006

Svar

Kernefri vindruer er så afgjort en fejltagelse i naturen, idet det jo svarer til en hest eller en mand uden n…, dvs, et individ der ikke er i stand til at forplante sig selv på naturlig vis. I naturen havner sådanne individer i en blindgyde og vil ikke kunne forplante sig selv.

Vilde vinplanter formerer sig jo kønnet, ved at blomsten bestøves og danner frugter (druer) med kerner. Disse kerner spredes ved hjælp af dyr, og de er i stand til at spire og blive til nye planter. Men gartnere og frugtavlere har altid interesseret sig for den slags kerneløse individer, idet mange værdifulde sorter af frugt og bær er kerneløse og dermed har en særlig værdi som spisefrugt. F.eks. kan en melon uden kerner være praktisk, og citrusfrugter som mandariner og appelsiner er også rarest, når der ikke er kerner i. Kerneløse vindruer er meget populære blandt forbrugerne af de samme årsager.

Gartnere har altid formeret kerneløse sorter via kloning, der er græsk og betyder gren. Dvs. at man klipper en gren af vinranken, får den til at danne rødder og blive til en plante, der er identisk til moderplanten, dvs. en klon. Således kan man altså godt reproducere vinplanter, som ikke er frugtbare, forstået som at de ikke har kerner.

Der findes særlige druesorter, som genetisk er disponeret til kerneløshed, men de fleste druesorter kan faktisk risikere at danne flere kerneløse druer i en klase. Det sker, hvis befrugtningen er ufuldstændig, f.eks. på grund af dårligt vejr i blomstringsperioden, så danner alle vindruesorter en større andel kerneløse druer. De kerneløse druer bliver i øvrigt altid mindre end dem med kerner, fordi kernens funktion i den voksende drue bl.a. er at producere væksthormon til bærret. Når kernerne mangler helt eller delvis mangler, produceres mindre væksthormon, og bærrene bliver mindre.

Med venlig hilsen
Jens Michael Gundersen
Vinbonde og forfatter, Hideaway

Kommentarer

Der er 8 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Vin > Hvordan opstår kernefri vindruer?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider