Spørg eksperterne

Hvordan varmer jeg drivhusjorden op med halmballer?

Hej jeg har et drivhus på ca. 20 m² som jeg gerne vil vame op med halmballer. Men hvordan gør jeg? Giver det varme i hele drivhuset eller kun i jorden?

Med venlig hilsen
T. Maischnack, marts 2003

Svar

Tricket er at få en kraftig bakterievækst i gang i halmballerne, som lægges ned i bedene, som er udgravet i halmballernes højde.

Halmballerne lægges med skæresiden opad og vandes dagligt i flere dage, indtil de er helt gennemvåde. For at få bakterievæksten igang, skal der tilføres kvælstof. Hvis man bruger kunstgødning er det ca. 3 store håndfulde pr. halmballe. Men du kan også bruge ajle eller opløse husdyrgødning i vand og hælde det over. Desuden skal du tilføre kalk, ca. 250 g pr. halmballe.

Når varmeudviklingen er igang, lægger du ca. 20 cm god jord blandet med kompost ovenpå til at plante i. Du skal nu vente til temperaturen er faldet til ca. 25° C, inden du planter.

Planterne opbindes med en lodret snor, som kan sænkes i løbet af vækstsæsonen, da bedet vil synke, efterhånden som halmballerne omsættes.

Det er først og fremmest jorden, der opvarmes, men selvfølgelig vil varmen herfra sive op omkring planterne. Hvis du etablerer nogle plantebuer eller lignende, så du kan lægge et eller to lag fiberdug over om natten, vil det holde på varmen og give højere nattemperaturer til planterne.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 31 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hobbydrivhuse.dk

Skabt til det danske vind og vejr

Bjarne’s frø og planter

Funktionaliteten eminent.

Gartneri Toftegaard

Dyrkningskurser, smagninger m.m

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Hvordan varmer jeg drivhusjorden op med halmballer?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider