Hvordan ser dræbersnegle ud?

Jeg var i går og i forgårs ved at flytte nogle potter jeg havde gravet ca. 8 cm ned i et bed. Til min overraskelse fandt jeg dette syn under 3 af potterne (se billede nederst på siden). Æggene ligner æg fra dræbersnegle. Der var ingen af sneglene jeg fandt som, var mere end 3 cm i udstrakt tilstand og ingen havde det orange-brunlige udseende.

Er det almindeligt at sneglene yngler på denne årstid og nu hvor vi har haft ned til 20 graders frost? Ser dræbersnegle sådan ud når de er unge? Og er det mon sneglen på billedet som har lagt disse æg? Under samme potte var der nogle æg som var ca. 1/3 del så store som disse og de var gennemsigtige.

Vi har nu sat sneglehegn op og har gjort et stort arbejde med at bekæmpe alle snegle i løbet af sommeren. Jeg har dog kun set 3 store som kunne være dræbersnegle gennem hele sommeren og jeg kommer meget i haven.

Da vi så snegle tæt på os en dag vi var ude at gå, valgte vi at sætte hegnet op i efteråret, for forhåbentligt at kunne holde situationen under kontrol i den kommende sæson. Jeg har indsamlet alle æggene og de omkring 15–20 små snegle jeg fandt under potterne (vel ca. 200 blev gennemgået).

Jeg sender lige nogle flere billeder, jeg har taget og vil meget gerne have jeres vurdering. Ligeledes vil jeg gerne vide, hvad det bedste, jeg kan gøre, er. Jeg er i forvejen meget omhyggelig med at fjerne jord og vaske rødder på de planter jeg får ind i haven.

Med venlig hilsen
May-Britt, januar 2003

Svar

Ja, det var nok lidt af en overraskelse at finde spanske snegle, som tilsyneladende er i ynglehumør her ved Kyndelmisse! Hertil vil jeg først sige, at de fundne æg – som vitterligt er snegleæg – nok ikke er lagt i vinter, men sidste sommer. Ifølge bla. »Grøn viden, havebrug nr. 124, april 99« lægges der i al fald ikke æg af den spanske snegl før i foråret. Men der er stadig ting, man ikke ved om denne snegl under danske forhold – f.eks. om dens æg kan klække efter en vinter.

Æggene på dit foto er formentlig lagt af en spansk snegl. Mit forbehold skyldes, at jeg ikke noget sted kan finde oplysninger om hvorvidt æggene fra vore andre store snegle ser anderledes ud. Men de mindre æg, du skriver om, er i al fald en anden art.

Du medsender flere fotos af snegle. Det sidste viser en lille ret lys snegl, som er marmoreret. Det tror jeg er en agersnegl.

Du viser også en meget orange snegl, som sikkert nærmer sig kønsmodenhed. Udfra billedet kunne det være en rød skovsnegl. Men da du skriver, at I har den spanske snegl i området, er der desværre sandsynlighed for, at det er den.

Sikker kan man jo ikke være uden en dissektion, men man kan se på dit foto, at fodbræmmen (den 1 mm brede kant hele vejen rundt forneden på sneglen) er tydeligt stribet. Ifølge »Bionyt nr. 104« er denne tværstribning mindre tydelig hos den røde skovsnegl.

Du har også et foto af nogle unge snegle. I den alder ligner flere arter desværre den spanske snegl helt til forveksling.

Et enkelt tip, som dog kan redde mange sagesløse snegle er, at hvis sneglen er plettet, marmoreret eller udstyret med »køl«, er det med garanti ikke en af de spanske. »Kølen« er en kant på toppen af ryggen på den allerbageste del af sneglen.

1000-kroners-spørgsmålet er så, hvad du nu skal gøre. Man fornemmer, at din have er dyrket seriøst, så en snegle-invasion vil være særdeles uvelkommen.

Du har allerede sat et hegn op. Dette skal så løbende checkes: Dannes der broer over hegnet af planter eller andet og er det stadig tæt i sammenføjningerne?

Det vil være en god idé at vende kompostbunken (med mindre den bebos af pindsvin), for at checke om unge snegle overvintrer deri. Vær i det hele taget opmærksom på, at kompostbunker skal holdes under løbende opsyn i områder med spanske snegle. Det vil være klogt at lægge det grønne køkkenaffald i en lukket beholder.

En effektiv måde at rense en snegleinficeret kompostbunke på, er at blande den op med kvælstof (dyremøg eller noget organisk gødning fra planteskolen) og samtidig vande den igennem lagvis. Så bliver bunken varm og snegle samt æg slåes ihjel. Denne proces kan man af praktiske grunde kun lave et par gange i løbet af en sommer. For den kræver minimum en kubikmeter kompost. Marts og juli vil i relation til snegle bekæmpelse være de bedste tidspunkter til en varmekompost.

Desuden bør du fra marts være på mærkerne med at indsamle de spanske snegle, du kan finde i din have – samt deres æg. Helst en insektionsrunde hver dag, med enganghandsker eller pølsetang, spand og kogende vand til sidst. I det mindste 2–3 gange ugentligt. Man kan hurtigt udvikle et »instinkt« for hvor de lægger æggene: På jorden i tætte bevoksninger, under en glemt plade, i jordsprækker osv.

Kun hvis problemet ikke kan styres med disse midler, må man som sidste udvej vælge bekæmpelse med Ferramol Sneglestop. Det skulle være ufarligt for alle andre end snegle. Det rammer dog ikke kun den spanske snegl, men også de andre sneglearter, som er konkurrenter til den og som endda i nogle tilfælde spiser dens æg.

Nematoder slår ligeledes flere sneglearter ihjel, og har desuden mere usikker virkning end Ferramol.

Pøj, pøj!

Med venlig hilsen
Susanne Mørk-Jensen
Agronom, Susannes have