Skadedyr og plantesygdomme

Sørgemyg

Bradysia paupera m.fl.

Sørgemyg kan være et problem, hvis de optræder i stort antal, og hvis angrebet sker på små nye planter. Det er ikke selve myggen, som er problemet, men dens larve, som lever i jorden. og som kan gøre skade ved at gnave på planterødder. Man opdager ofte sørgemyg ved at finde de få millimeter lange sorte myg klistret fast til planternes nedre blade. Eller man ser dem flyve eller kravle lidt rykvist rundt på jorden mellem planterne.

Der er forskellige nært beslægtede arter indenfor slægten Bradysia, som kan genere grønsagsplanter, men de er sjældent et stort problem i hobbydrivhuset. Arten med det latinske navn Bradysia paupera er meget almindelig i drivhuse.

De voksne sørgemyg er ca. 3 mm lange – her fanget i et glas. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Niche i naturen

Voksne sørgemyg spiser stort set ikke i løbet af deres livstid, hvor de i stedet er optaget af at lægge æg. Hunnerne foretrækker at lægge æg i fugtig jord med et højt indhold af organisk materiale. Planteresterne udgør larvernes føde sammen med alger, svampehyfer (svampetråde) m.m. Er der mange larver i forhold til mængden af dødt plantemateriale og lignende, kan de forgribe sig på rødderne af småplanter i stedet for. Især hvis planten i forvejen er stresset eller svækket, kan larverne gøre skade.

Som en følgevirkning kan larvernes gnav på friske planterødder lette adgangen for svampesygdomme til planten. Desuden bevirker larvernes kravleaktivitet i jorden, at de spreder sporer fra sygdomsfremkaldende svampe fra plante til plante.

Sørgemyg kan findes på en bred vifte af planter og trives især godt under fugtige forhold. Man finder dem især indendørs og i drivhuse, hvor de stort set altid forekommer i et eller andet omfang
De voksne myg foretrækker mørke steder og gemmer sig. Hvis man dasker til planten, vil man som regel få hvirvlet et par myg op. Om sommeren er de almindelige udendørs, men gør sjældent skade.

Til højre to sunde stiklinger af julestjerne. Til venstre har eller er de to stiklinger angrebet af sørgemyg, larverne har ædt rødderne. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Livscyklus

De ca. tre mm. lange voksne myg lægger æg i jorden. Sørgemyggen har i alt fire larvestadier, inden den forpupper sig. Af puppen klækkes den voksne myg, som flyver op og parrer sig, hvorefter æglægning starter efter 1–2 dage. Om sommeren varer hele cyklus typisk 3–4 uger, og en voksen myg lever en uges tid, hvor den når at lægge op til 150 æg.

Skadebillede

De voksne sørgemyg minder om almindelig stikmyg, blot mindre og med relativt lange antenner og ben. De levende myg kan være irriterende i drivhuset i stort antal, og de klistrer fast til planter, glas og lignende. Larverne er i alle stadier bleghvide, men efterhånden som de vokser, skinner det mørke tarmindhold igennem huden og giver dem et mørkere skær. De bliver ca. 6 millimeter lange og har, som andre flue- og myggelarver, ingen ben. Hovedet er helt sort.

Larverne kan man få at se ved at rode lidt i jorden. De gnaver i planternes rødder og forringer plantens optagelse af vand og næringsstoffer. Hvis planterne i forvejen er svækkede, eller hvis antallet af larver er meget stort, kan de i værste tilfælde visne helt pga. de overgnavede rødder.

Rødderne er næsten gnavet væk. Pilen peger på en lille sørgemyglarve, som stikker hovedet lidt ud. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Forekomst

Stort set alle planter er potentielle værter for sørgemyggenes larver. På champignon kan sørgemyg af slægten Lycoriella gøre stor skade.

Forebyggende metoder

• Det kan anbefales at holde jorden så tør, som planternes vandbehov tillader, da æglægning og udvikling af larver fremmes af fugtig jord,.
• Periodisk udtørring vil jævnligt afbryde sørgemyggenes udvikling, mens konstant fugtige betingelser vil accelerere udviklingen.
• Ved at fjerne blade og andre planterester fra jorden, kan man begrænse æglægningen.

Metoder når planten er angrebet

Der findes to effektive biologiske bekæmpelsesmidler mod sørgemyg.

• Den ene er udsættelsen af jordlevende rovmider, hvilket har været anvendt med succes siden halvfemserne.
• Den anden metode er anvendelsen af mikroskopiske rundorme (nematoder). De to metoder kan anvendes hver for sig eller i kombination, hvis problemet er meget stort.
• Desuden kan man fange de voksne myg med gule fangplader.

Jordrovmider, Hypoaspis miles

De en millimeter store og lysebrune rovmider lever af smådyr i jorden, heriblandt æg og larver af sørgemyg. De har en livscyklus, der indebærer flere nymfestadier, som også er aktive i bekæmpelsen af myggelarverne. Rovmiderne er aktive dyr og desuden ret lette at håndtere, da de ikke stiller store krav til fugtighed og temperatur, når blot temperaturen er over 12 grader. Desuden lever de længe og kan overleve en del uger uden mad. Rovmiderne kan havde den bonuseffekt, at de også bekæmper tripspupper i jorden. Rovmiderne forhandles i små pakker opblandet i vermiculite, som drysses jævnt ud over jorden i drivhuset.

Nematoder mod sørgemyg – Steinernema feltiae

Disse mikroskopiske rundorme er den sikre død for en sørgemyglarve. Når en nematode kommer i kontakt med en larve, vil denne trænge ind i larven, hvor den udskiller en bakterie, der indeholder et giftstof, som dræber larven på få dage. Nematoderne kan opformere sig i larven og således fortsætte inficeringen af nye larver. Succesfuld anvendelse af nematoder kræver, at man er omhyggelig med at fugte jorden, både før og i ugerne efter behandlingen med nematoder. Nematoderne forhandles i en inaktiv form opblandet med lerpulver. Denne blanding opløses i vand og vandes ud på det relevante område. Herefter vil rundormene selv svømme af sted i jorden og støde ind i myggelarvene, forudsat at jorden er tilpas fugtig.

Nematoder set i mikroskop Foto: © Bioproduction – www.bioproduction.dk

Gule fangplader

For at fange de voksne sørgemyg – og på den måde fremskynde bekæmpelsen, kan man opsætte gule fangplader ved de angrebne planter. De to biologiske metoder bekæmper kun sørgemyggenes æg og larver, og derfor vil der gå nogle uger, inden man for alvor kan se en reduktion i antallet af voksne myg. Det kan derfor være en god ide at kombinere den biologiske bekæmpelse med gule fangplader.

Af Bettina Gylden, agronom

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…