Skadedyr og plantesygdomme

Stikkelsbærdræber

Sphaerotheca mors-uvae

Meldug på solbær, ribs og stikkelsbærbuske hedder officielt »stikkelsbærdræber«. Begge navne siger noget om sygdommen: de angrebne blade og skud får en »melet« belægning og vil efterhånden visne og dø. I stikkelsbær angriber svampen også bærrene, som forbliver umodne og uspiselige.

Niche i naturen

Stikkelsbærdræber lever kun af blade og skud fra Ribes-familien, hvor især stikkelsbær og solbær ofte hjemsøges. Stikkelsbærdræber kan ligesom andre meldugsvampe kun overleve på levende væv, så når busken dør, må svampen hurtigt finde nye ofre for at overleve.

Livscyklus

Stikkelsbærdræber overvintrer i knopper og på skud, som mycelium eller som frugtlegemer. Herfra dannes ascosporer, som spredes fra sidst i april og 4–5 uger frem. Sporerne inficerer de nye blade og skud og svampens mycelium ses som en hvid belægning. Fra den melede belægning dannes konidiesporer, som spreder sygdommen med luft og regnstænk videre frem til sidst i juni. Herefter klinger spore-smitten af og svampen indlejres i knopperne.

Skadebillede

Små hvidmelede pletter på undersiden af unge blade er det første tegn på angreb af stikkelsbærdræber. Den hvide, melede belægning breder sig til oversiden af bladet og til hele skuddet. Belægningen bliver efterhånden mørk, og blade og skud visner og dør.

Busken reagerer ofte på angrebet ved at danne »erstatningsskud«, som efterhånden får grenene til at ligne koste.

I Stikkelsbær bliver også bærrene angrebet. Her starter angrebet også som en hvid belægning, der efterhånden bliver brun og filtet. I solbær forekommer angreb på bærrene af og til, mens angreb på bær er sjældent i ribs.

Angrebe stikkelsbær med brune filtede belægninger er ikke anvendelige. Det brune filtlag kan kun med stort besvær fjernes. Foto: Karna Maj

Forekomst

Stikkelsbærdræber angriber især stikkelsbær og solbær, mens haveribs, fjeldribs og guldribs er mindre modtagelige.

Forebyggende metoder

• Plant en robust sort, for der er store forskelle på sorternes sygdomsfølsomhed.
• Robuste stikkelsbærsorter: Invicta, Mucurines, Hinnomaki gul og Reverta. (Grønne stikkelsbærsorter). Rolonda, Hinnomaki rød, Pax, Rexrot, Rokula og Rolonda. (Røde stikkelsbærsorter)
• Robuste solbærsorter: Titania, Ben Connan, Tisel, Narve Viking og Intercontinental m.fl.
• Robuste haveribssorter: Rondom, Rovada og Rosetta.
• Undgå overdreven kvælstofgødskning og hold buskene velforsynede med vand, da tørke og høj kvælstofgødskning fremmer angreb af meldug.
• Gødskning med kalium og kisel styrker planternes modstandskraft mod meldug.
• Hold buskene åbne ved at fjerne et par af de ældste grene helt ved grunden, hvert forår.
• Hold afstand mellem bærbuske og prydbuske af ribes.

Metoder når planten er angrebet

• Sprøjtning med sæbevand, paraffinolie eller soyaolie har en vis virkning mod meldug. Både brun sæbe og olie kan svide bladene, så sprøjtevæsken bør ikke være stærkere end 1%, og man bør ikke sprøjte i stærkt solskin eller forud for nattefrost. Bedste tidspunkt for bekæmpelse er i maj måned og behandlingen gentages 2–3 gange.
• Beskæring og fjernelse af de først angrebne skud vil mindske smittefaren.

Af Maren Korsgaard, hortonom, økologisk konsulent, www.kagerup5.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…