Skadedyr og plantesygdomme

Blommebladhveps

Hoplocampa flava

Blommebladhvepsens larver borer sig ind og æder stenen i de nyansatte blommefrugter. Larverne kan nå at ødelægge stort set alle de små blommer i de første to måneder efter afblomstring. Bladhvepsen overvintrer som larve i jorden. Forpupningen sker i foråret, og hvepsene klækkes samtidigt med blommetræernes blomstring.

Her kan man se at blommebladhvepsens larve har forladt blommen med det lille sorte hul. Larven går videre til en ny blomme. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Blommebladhvepse lever udelukkende af blommer og kræger. De er afhængige af disse værtsplanter.

Livscyklus

Blommebladhvepsen lægger et æg på hver af de helt små blommer, allerede ved afblomstring. Larven borer sig ind og æder stenen og går ud igen og invaderer den næste frugt. Den fortsætter med at gå fra frugt til frugt og er fuldvoksen efter 4–5 uger. Så falder den til jorden med den angrebne frugt, borer sig ud og går i jorden. Her spinder den en brun kokon (ca. 5,5 × 2,5 mm) i en jorddybde på 5–25 cm. De fleste kokoner ligger i 8–10 cm dybde. Larven overvintrer i denne kokon og forpupper sig først i foråret. Den voksne bladhveps er 3,5–5,5 mm lang, har en mørk krop og gullige ben og antenner. Bladhvepselarven kan ligge et helt år i jorden og først forpuppe sig i det andet forår.

Skadebillede

Blommetræer, der blomstrer og sætter frugt, men aldrig får modne frugter, det er tegn på angreb af blommebladhvepsen. De angrebne frugter falder til jorden meget tidligt og har en larvegang direkte ind til stenen. I de sidst angrebne frugter ses bladhvepsens larve inde ved stenen. Larven er 9–11 mm lang, cremehvid og har gulbrunt hoved. Larven har tre par ben på forkroppen og 7 par gangvorter på bagkroppen. I et år med stor frugtsætning i blommer kan et lille angreb af bladhvepse have en positiv udtyndende effekt, men i år med lille frugtsætning kan bladhvepselarverne rydde træerne helt for frugt.

Blommebladhvepsens larve angriber løbende de umodne blommer over flere måneder og derfor kan man se dem i flere størrelser faldet på jorden under blommetræer, men alle med det sorte hul, som larven har benyttet. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Forekomst

Forebyggende metoder

• Læg plastik eller lignende under blommetræet i maj–juni måned. Så er det nemt at samle de nedfaldne blommer og fjerne dem fra haven. Derved reduceres angrebet det følgende år.
• Sæt fuglekasser op til mejser og musvitter. De kan tage nogle af hvepsene, inden de når at lægge æg i de helt små blommer.
• Hold evt. høns under træerne. Hønsene fanger en del af larverne, inden de går i jorden.
• Ikke alle blommesorter angribes lige meget af blommebladhvepse. Det tyder på, at særligt tidligt blomstrende eller særligt sent blomstrende sorter kan undgå hvepsenes flyvetid.

Metoder når planten er angrebet

• Hvide limplader kan købes til at fange de voksne blommehvepse. Limpladerne hænges op i blommetræet under blomstringen. Hvepsene flyver imod den hvide farve, der minder om blommeblomster, men bliver hængende i limen.
• Hvide plastikbaljer med lidt sæbevand i kan på samme måde tiltrække og uskadeliggøre æblehvepse. Sæt baljerne ud under træet i blomstringstiden.

Af Maren Korsgaard, hortonom, økologisk konsulent, www.kagerup5.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…