Skadedyr og plantesygdomme
Rodbrand
Phythophtora, Pythium og Rhizoctonia
Rodbrand skyldes flere forskellige slægter af jordboende svampe. De angriber rodhals og rødder på urteagtige planter, som vokser under ugunstige forhold: høj luftfugtighed, komprimeret og kold jord, såring. Angrebet ses ved en mørkfarvning af de angrebne dele, som efterhånden tørrer ind og bliver trådtynde. Angrebet gør, at vandtransporten bliver besværlig, og planten visner og dør.
Også træagtige planter kan angribes af rodbrand. Hos dem medfører sygdommen grendød og sortfarvet udflåd fra sår og revner.
Niche i naturen
Rodbrandsvampene er egentlig rådsvampe, som lever af at omsætte dødt, organisk materiale. Under forhold, som er ugunstige for planterne, trænger svampene ind og bliver lejlighedssnyltere, som angriber levende celler.
Livscyklus
Svampen danner zoosporer, der er forsynet med pisketråde, så de kan bevæge sig væk fra det først angrebne sted. Når sporen har fundet et egnet levested, omdannes den til et hvilestadie, som efter ganske få timer spirer og sender en svampetråd (hyfe) ind i den nærmeste celle. Cellerne dræbes og omsættes ved hjælp af giftstoffer, som svampen udskiller, og i løbet af få dage danner den sporebærere (zoosporangier), som indeholder nye zoosporer.
Skadebillede
På urteagtige planter bliver rodhals og rødder mørkebrune eller sorte (»sorte ben«). Efterhånden udtørrer de angrebne partier, og de skrumper tydeligt ind. På grund af vandmangel visner planten og dør. Visnende kimplanter kan også skyldes Fusarium og Phoma sp.
Sorte ben på en kartoffelplante. Foto: Karna Maj
På træagtige planter begynder sygdommen med en langsom kvist- og grendød, som med tiden kan brede sig til hele kronen, hvorefter planten dør. Større træer får sortfarvet udflåd fra sår og revner, men kan leve mange år med sygdommen.
Forekomst
Sygdommen er med rette frygtet i kartoffelavken, i nysåede afgrøder, bl.a. kål, bønner og ærter, og i stiklingekulturer. Den er alvorlig og besværlig at udrydde i pottede planter med et sart rodnet (f.eks. Lyngfamilien).
Almindelig bede (bladbede, foderbede, rødbede, stilkbladbede og sukkerroe), kål (Brassica barrelieri, abessinsk sennep, agerkål, blomkål, broccoli, buskkål, fodermarvkål, grønkål, havekål, hvidkål, indisk sennep, kailankål, kinakål, knudekål/Glaskål, kålroe, majroe, mizuna, pak choi, palmekål, raps, ribbekål, rosenkål, ruvosennep, rybs, rødkål, sareptasennep, savojkål, sort sennep, spidskål, spinatsennep og syvhovedkål), hedelyng (hedelyng), lyng (Erica persoluta, grålyng, klokkelyng, ng, stuelyng, trælyng, vinterlyng og vårlyng), fladbælg (Lathyrus inconspicuus, afrikansk fladbælg, almindelig ærteblomst, bladløs fladbælg, flerårig ærteblomst, græsfladbælg, gul fladbælg, knoldfladbælg og vårfladbælg), gran (blågran, engelmanngran, hvidgran, lutzgran, orientalsk gran, rødgran, serbisk gran, sitkagran, sortgran og sørgegran), fyr (Pinus cubensis, aleppofyr, almindelig klitfyr, alpebjergfyr, banksfyr, bjergfyr, brednålet klitfyr, børstekoglefyr, caribisk fyr, cembrafyr, fransk bjergfyr, gul fyr, harpiksfyr, japansk fyr, jeffreyfyr, kanarisk fyr, klitfyr, koreafyr, krybefyr, mexicansk fyr, montereyfyr, murrayklitfyr, panserfyr, penselfyr, pinje, silkefyr, skovfyr, sortfyr, tårefyr, virakfyr, weymouthfyr og Østrigsk fyr), Ært (brydmarvært, markært, skalært og sukkerært), azalea, rhododendron, rododendron (Rhododendron kurume gruppe, catawbarhododendron, dværgazalea, flammeazalea, guldazalea, håret alperose, koreaazalea, pontisk rhododendron, rustbladet alperose, stueazalea og sumpazalea), kartoffel og valsk bønne/hestebønne.
Forebyggende metoder
- Hold jorden veldrænet og porøs, så der er et højt iltindhold nær rødderne.
- Undgå at såre rødder og rodhals på unge planter.
- Hold planterne sunde og velforsynede med vand og mineraler.
- Bekæmp skadedyr, som gnaver på rødder og rodhals (knoporm, øresnudebille, fluelarver m.fl.)
- Vær meget renlig under håndtering af kimplanter og stiklinger.
- Hold et sædskifte, der forhindrer svampene i at angribe samme kultur år efter år.
- Brug steril jord til såede forkulturer.
Her er næsten alle betingelser til stede for udvikling af rodbrand: der er sået i almindelig havejord og den er alt for fugtig og ikke luftig nok. Hvis temperaturen så også er for lav, er det næsten sikkert, at kimplanterne vil blive angrebet af rodbrand. Foto: Karna Maj
Metoder når planten er angrebet
Bekæmpelse er besværlig, og forebyggelse må foretrækkes.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Forhandlerguide
Søg i forhandlerguiden:
Borregaard BioPlant
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Robinie.dk – SkovTrup
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Rosenbud
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Solsikken
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Rodbrand