Skadedyr og plantesygdomme

Lille kålsommerfugl

Pieris rapae

Den lille kålsommerfugl tilhører de såkaldte hvidsværmere. De voksne individer ligner den store kålsommerfugl Pieris brassicae meget, og deres levevis minder om hinanden. Den lille kålsommerfugl er dog lidt mindre. Hannen kan mangle sorte pletter på forvingerne, mens hunnen har to sorte pletter og mørk vingekant, der dækker mindre end halvdelen af forvingerne. Første generation har mere grålige aftegninger end de følgende generationer. Larverne er lettere at skelne fra hinanden: Her er den lille kålsommerfugl ensfarvet matgrøn med en smal gul ryglinie og fløjlsagtig behåring. Den store kålsommerfugls larve er broget (sort-gul). Den voksne sommerfugls vingefang varierer mellem ca. 39–52 mm.

Niche i naturen

Den lille kålsommerfugl er som andre hvidvinger knyttet til korsblomstrede plantearter (kålfamilien), men også slægten Tropaeolum fungerer som værtsplante. Arten efterstræber således planter med indhold af stærkt smagende allylsennepsolier. Især planter i slægten Brassicae udgør yndede ammeplanter for larverne. De voksne individer henter nektar og pollen hos mange forskellige planteslægter. Sommerfuglene foretrækker åbne områder, især dyrket land, men er også almindelige i haver. Arten er meget almindelig og er som den store kålsommerfugl udbredt i Nordafrika og hele Europa, fra Middelhavet til Lapland. Den lille kålsommerfugl er desuden spredt med mennesket til Nordamerika, Australien og New Zealand.

Livscyklus

Når de overvintrende pupper klækkes i forårets løb, kommer de første voksne sommerfugle frem fra sidst i april og begynder deres flyvning. Herefter opsøger hunnen vilde eller dyrkede korsblomster og lægger sine æg spredt på planternes bladundersider. Den store kålsommerfugl placerer derimod sine æg i hobe og optræder af samme grund mere talrigt på den enkelte plante. Første generation er ikke så skadevoldende som senere generationer.

Kålsommerfuglenes æg er meget små og vanskelige at få øje på, da de sidder på bladenes underside Foto: Karna Maj

Larverne æder af værtsplantens blade, inden de forlader denne og forpupper sig på lodrette flader. Især 2. generation, der flyver i juli–august kan være talrig og give skader på dyrkede kål. I varme somre udvikles en 3. og muligvis en 4. generation. De sidst klækkede individer overvintrer som pupper på grene, sten, pæle eller vægge. Det betaler sig at være ekstra opmærksom i forsommeren efter et stort kålsommerfugleår.

Kålsommerfuglene lægger deres æg på undersiden af kålbladene. Foto: Karna Maj

Skadebillede

Afrippede blade. Jo senere larvestadium jo større og voldsommere skade. Larverne gør i haven størst skade på hovedkål, da larverne søger ind mellem bladene i de små kålhoveder, når de dannes. Ekskrementer fra larverne kan inde mellem kålblade i fugtigvarme perioder i eftersommeren være årsag til at ellers små kålhoveder pludselig begynder at rådne.

Forekomst

Især arter af kålfamilien fungerer som værtsplante for lille kålsommerfugl.

Forebyggende metoder

• Dæk med insektnet eller fiberdug. Den mest effektive forebyggelse sker ved at dyrke kålplanter under insektnet eller fiberdug dyrkningssæsonen igennem. Det er vigtigt, at der ikke findes huller i overdækningen eller områder langs jorden, hvor hunnen kan klemme sig ind.
• Tjek regelmæssigt kålplanterne for æg og larver. Æggene sidder enkeltvist på bladundersiden og larverne bevæger sig aktivt rundt og kan være svære at få øje på, da de er helt grønne. Alle larver fjernes og destrueres. Tjek især planter med begyndende gnavskader.
• Dyrk fangplanter af modtagelige kål mellem hovedafgrøden. Kinakål tiltrækker mange skadevoldere, herunder lille kålsommerfugl. Brug af sådanne fangplanter giver dog ingen garanti mod angreb.
• Underbeplantning under kålafgrøden (grønt jorddække) nedsætter antallet af skadevoldere, fordi mange biller og edderkopper kan skjule sig her. Hvidkløver er et godt valg; denne klippes med mellemrum.
• Plant insektplanter til nyttedyrene, så der bliver flere snyltehvepse, af de arter, som lægger deres æg i kållarverne. Mange larver bliver aldrig til sommerfugle, da der i stedet for kommer et halvt hundrede snyltehvepse- larver ud, der senere kan lægge æg i andre kållarver.
• Sæt fuglekasser op. Et blåmejsepar fodrer et kuld unger med ca. 15.000 larver af alle mulige slags.
• Lad hvepsebo, som ikke generer i haven, være i fred, da hvepsene bla. afsøger kålbladenes underside for animalsk føde i form af æg og larver.

Den grønne larve kan være svær at få øje på, men er der hullede eller afrippede blade, så er der god grund til at se nærmere efter. Foto: Karna Maj

Metoder når planten er angrebet

• Se kålafgrøden regelmæssigt efter for æg og larver (1–2 gange om ugen) Fjern alle larver og æg. Dette gælder også planter, der for nylig er dækket over med net, eller hvis nettet hviler på kålbladene.
• Hvis man ved stærke og omfattende angreb giver fortabt med indsamlingen, kan man bruge det mikrobiologiske middel med Baccilus thurengiensis. Dette får sommerfuglelarver til at ophøre med at søge føde, hvorefter de dør efter nogle dage. Men det har kun virkning over for de larver, der er på kålene. Behandlingen skal gentages, da der løbende klækkes nye larver. Midlet er tilladt efter reglerne om økologisk dyrkning, men forbudt hos økologiske landmænd og gartnere, der er medlem af Landsforeningen Økologisk Jordbrug, der har strengere dyrkningkrav til sine avlere.
• Lad være med at bruge kemiske midler ved larveangreb i køkkenhaven. Det har kun en kort virkning, og midlet vil også ramme de nyttige dyr, så der er færre nyttedyr til at bekæmpe næste hold larver, som klækkes. Desuden belaster det miljøet både i din have og udenfor.

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…